En topembedsmands detaljerede og interessante beskrivelse af sit lange liv i diplomatiet, der krævede hans håndtering af en lang række politiske kriser.
Federspiel gør i forordet opmærksom på det fortrolighedsforhold, der bør være mellem topembedsmænd og ministre. Han fremstår som en systemets mand, kompetent, loyal og diskret, og han klarer den vanskelige balancegang at berette om sit diplomatiske virke uden at røbe for meget. Derfor skal man heller ikke forvente belastende oplysninger om politikere eller dybdegående politiske analyser og kritiske bemærkninger. Til gengæld får man et glimrende indtryk af, hvordan embedsværket fungerer, og hvordan de indenrigs- og udenrigspolitiske processer foregår.
Federspiel pointerer, at det ikke er en faghistorisk bog, men hans personlige beretninger om de politiske begivenheder og kriser, han var involveret i, og om hans mange møder med toppolitikere og andre. Trods de mange anekdoter, der krydrer teksten, vil detaljeringsgraden begrænse anvendelsen til faghistorikere og folk med en seriøs interesse for emnet.
Det fremgår af bogen, at en succesrig diplomat som Federspiel skal være i besiddelse af særlige personlige egenskaber som sociale kompetencer og evnen til at netværke. Han starter sin embedsmandskarriere som sekretær i Udenrigsministeriet og slutter som direktør for samme ministerium. Derimellem var han bl.a. ambassadør i Irland og Washington. Hans arbejdsliv slutter med en stor stilling i det private erhvervsliv.
Federspiel har været en vigtig medspiller i håndteringen af store politiske kriser, som fodnotepolitikken i 1980’erne, den penible Tamil-sag, EU-afstemningerne i 1980’erne, terrorhandlingerne d.11.9 2001, sagen om Muhammed-tegingerne og Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak. Han giver et spændende indblik i, hvordan embedsværket arbejder bag kulisserne for at medvirke til at løse problemerne. Her betyder det meget at have gode forbindelser, der kan skabe kontakt til relevante politikere.
Bogen slutter med nogle betragtninger om verdens tilstand i dag. En farlig tid, hvor den gamle verdensorden er under forandring og en ny endnu ikke på plads. Her ser Federspiel USA som en vigtig brik, hvis ikke Europa skal efterlades i et tomrum. Det er der ikke noget epokegørende nyt i, men det sætter diplomatiets og politikernes fremtidige rolle i perspektiv.
Kommentarer