Anmeldelse
Et år på landet
- Log ind for at skrive kommentarer
Følg årets gang på familien Larsens gård i herlig og lærerig vrimlebog.
I bogen kan barnet følge en bestemt person eller et dyr gennem året på gården og samtidig følge årstidernes skiften, se hvad og hvordan afgrøder dyrkes og høstes eller lede efter de frække mus. Bogen er uden ord, og det er de 12 myldrebilleder, der rummer fortællingen. Bogen er oplagt til dialogisk læsning, hvor I selv finder på historien eller slet og ret bruger den som vrimlebog og lærer noget om, hvor afgrøderne kommer fra.
Forest i bogen præsenteres alle de personer og dyr, man kan følge på familien Larsens gård: tvillingerne Maya og Timmy, storebror Frank, deres forældre Peter og Britt, bedstemor Hanne og dem, der besøger gården for at købe råvarer, hjælper til med driften, er venner eller naboer til familien osv. På gården bor der selvfølgelig også en hulens masse dyr: en hest, køer, får, høns, gæs, bier, katte og de vilde dyr, der kan spottes ude i naturen omkring gården.
Gårdspladsen med stald, stuehus, køkkenhave og marker omkring er bogens gennemgående motiv, hvor vejret, dyr og menneskers aktiviteter ændrer sig hen over året. Husdyrene er på stald om vinteren. Trods kulde og sne er der hygge på gårdspladsen med kanekørsel, bål og sneboldkamp. Henunder foråret får alle travlt med at gøre bygninger og udearealer i stand. Alt bliver grønnere, køkkenhaven og markerne skal tilsås. Nu kan man spise ude, og børnene kan lege med dyrene dagen lang. Sensommeren byder på regn og høst. Efteråret bringer mørke og hyggelige stunder med at gøre klar til vinteren med sig. De sidste afgrøder skal i hus.
Herhjemme er vi ret begejstrede for serien 'Et år', fordi bøgerne indbyder til at blive brugt på forskellige måder og kaster gode snakke om natur og dyr af sig. Det er bøger, der kan læses mange gange, og hver gang vil det være noget nyt, man finder spændende. I serien findes også 'Et år i skoven', 'Et år på slottet', 'Et år på byggepladsen' og 'Et år i huset', som alle er illustreret af forskellige kunstnere.

Kommentarer