Overtro, mord, mystik og konspirationer. Den ældgamle konflikt mellem angelologerne og efterkommerne af engle og mennesker kører videre i denne underholdende fortsættelse af ’Englen’.
Ti år er gået, siden kunsthistorikeren Verlaine chokeret overværede den unge nonne Evangelines forvandling til er vinget væsen. Verlaine arbejder nu som angel hunter, og væk er den kluntede og kejtede unge mand, som forelskede sig i Evangeline. Han er nu et fuldbefarent medlem af det hemmelige selskab Angelologerne, hvis eneste mission ganske enkelt går ud på at opspore og dræbe hendes slags.
Verlaine møder uventet Evangeline på gaden i Paris, og eftersom alle angelologerne tror, at hun forrådte dem og deres sag i New York, burde Verlaine øjeblikkelig få hende udryddet.
Der er dog noget ved hendes fremtoning og udseende, der får ham til at tøve, men inden han kan nå at finde ud af, hvorfor hun ikke er som de andre niphilimer, er Evangeline forsvundet igen. Hun når dog at give ham et mystisk Fabergéæg. Verlaine og hans kollegaer er nu nødt til at tyde det mystiske budskab, som er skjult i ægget, for at få en forklaring og finde frem til hende igen. En hæsblæsende jagt til Rusland og Bulgarien tager nu sin begyndelse.
I disse år kommer der masser af bøger om engle, men ofte er der blot tale om ”banale” kærlighedshistorier i eksotisk forklædning (og det kunne for eksempel lige så godt have været med vampyrer, varulve eller dæmoner for den sags skyld). Trussonis nu to bøger er først og fremmest interessante, fordi de så at sige har opfundet deres helt eget univers. Som læser skal man selvfølgelig spille med på bogens koncept, men accepterer man først det fantastiske univers, får man god underholdning for alle pengene.
I dette bind har forfatteren oven i købet skruet op for spændingsknappen, så første binds megen filosofi, religion og historiske baggrund for den ældgamle konflikt helt er undgået. Dette klæder bestemt historien, selvom forfatteren selvfølgelig ikke kan lade være med at komme med uddybende oplysninger om den russiske zarfamilie, Rasputin, John Dee m.m.
Trussoni har stadig fint styr på både sin historie og sine personer, omend det er svært ikke at betragte dette bind som en mellemstation og et oplæg til det helt store klimaks, som må komme i det sidste bind af trilogien.
Og det er naturligvis det irriterende ved disse stort anlagte flerbindsværker: Nemlig at man skal vente i årevis på at få afslutningen.
Kommentarer