Overbevisende og meget sanselig tysk debutroman om et umuligt kærlighedsforhold og en kultur, som er ved at forsvinde.
Marie bor sammen med sin kæreste hos hans familie, men da hun møder den 40-årige nabo Henner, fyldes hendes liv med hemmeligheder.
”Men så tænker jeg på min egen hemmelighed og forstår, at der er ting, som kan fortælles med det samme, andre har deres egen tid, og nogle er usigelige.”
Maria er 16 år, hun er flyttet ind hos sin kæreste Johannes, som bor på en gård i en landsby ikke langt fra grænsen til Vesttyskland. Året er 1990, og godt nok er muren faldet, men Tyskland er endnu ikke blevet ét land. Men efterhånden kommer der mere og mere kontakt, og da Johannes’ onkel, som flygtede til Vesttyskland som ung, kommer på besøg med sin familie, bliver der lagt nye planer med håb for fremtiden.
Maria er lidt af en drømmertype, hun skulle egentlig gå i skole, men den er hun droppet ud af, hun vil hellere læse romaner, samtidig med at hun hjælper til på Johannes’ forældres gård.
Men en dag møder hun Henner, som bor på nabogården og lever af at opdrætte heste. Han er en ener, som ikke har noget godt ry, han drikker og hans gård er meget forsømt.
Det slår gnister mellem de to, og der udvikler sig et meget heftigt, i starten meget voldsomt, kærlighedsliv imellem dem. De mødes i hemmelighed, og selv om Maria skammer sig over for Johannes og sin svigerfamilie, kan hun ikke få sig selv til at fortælle om Henner og forlade dem.
Romanens hovedtema er Marias og Henners umulige kærlighedsforhold, er det et ligeværdigt forhold mellem den helt unge pige og den ældre mere erfarne mand? Men beskrivelsen af Østtyskland omkring murens fald er mindst ligeså interessant. Her er mange tilbageblik, blandt andet om Marias tid om som ungdomspioner. Også her er der mange hemmeligheder, hvem er det for eksempel, der har givet oplysninger videre til Stasi?
Daniela Kriens sprog er enkelt og ligefremt, men alligevel lykkes det forfatteren at give et fantastisk og meget sanseligt billede af landskaberne og af en kultur, som er ved at forsvinde.
Kommentarer