Anmeldelse
En tur gennem dyreriget
- Log ind for at skrive kommentarer
Flot og farverig fagbog tager læseren med til spændende og ufremkommelige steder i verden, hvor der lever forskellige dyr, som er mesterligt tilpasset deres hjem.
Dyrenes verden er fascinerende og forunderlig, og ’En tur gennem dyreriget’ skildrer en imponerende rejse jorden rundt i dyrenes fodspor. De mange dyrearter er inddelt efter levesteder, og bogen fortæller om 13 forskellige naturområder i verden, og de mange fantastiske dyr, der bor netop der - fra den mindste mus i skovbunden til de gigantiske hvaler i havet. Svæv afsted med havørnen højt over bjergene, kom ned i gear med dovendyret eller oplev den hårdføre polarræv på jagt i det smukke nordlys og de store dyreflokkes lange vandring på Serengetisletten.
Bogen bevæger sig rundt på tundraen, op i bjergene, ind i regnskoven, ud i ørkenen, hen på sletten og dybt ned i vandet. Hvert opslag er indbydende sat op, og illustrationerne er en elegant blanding af flotte dyrefotos, der er sat ind i tegnede landskabscollager. Forrest er der et verdenskort med en stiplet linje, der viser rejsen gennem de portrætterede naturområder, og bagerst i bogen er der et opsummerende dyregalleri, som giver et fint overblik over de omtalte levesteder og mulighed for at gense hvilke dyr, der lever der. Forfatteren er biolog med særlig interesse i evolutionsbiologi.
Der er masser at tale om og blive klogere på i denne flotte og velfortalte dyrebog, som kan bruges til højtlæsning fra ca. 5 år og selvlæsning fra 9 år.

Kommentarer