Anmeldelse
En som Bjarne Reuter af Helle Retbøll Carl og Anders Houmøller Thomsen
Grundig og velskrevet biografi, krydret med masser af citater, kaster et sjældent lys over et stort forfatterskab og historien bag og giver lyst til at læse mere.
Tænk sig at være en som Bjarne Reuter! At være i stand til at fremvise så vidtfavnende et forfatterskab, der tæller klassikere på stribe for store og små. I bogen her får man for første gang historien om Bjarne Reuter, der altid har været et meget privat menneske.
Bjarne Reuter har aldrig ejet en mobiltelefon og går endda med overvejelser om at skaffe sig af med sin fastnettelefon, fordi han ikke bryder sig om at være tilgængelig på alle tider af døgnet. Han lukker sig allerhelst inde i sin hule, tænker tanker og skriver. Og sådan har det nærmest været siden han var dreng og opdagede farens bogskat i pulterkammeret på loftet. Her begyndte han at få øjnende op for – og grave i - familiens hemmeligheder, som vi får løftet sløret for i bogen.
Det er en spændende fortælling, hvor Reuters liv flettes sammen med de bøger, han har skrevet. Kronologien er nogenlunde fremadskridende, men der er masser af tilbageblik, så på den måde er det en meget vital og levende biografi, der bølger frem og tilbage i tid og sted. Man får bla. historien om Reuters bedsteforældre og forældre, der i begge tilfælde var modsætninger og på kryds og tværs alligevel komplementerede hinanden. Man får også historien om hans familieliv, der tæller en skilsmisse og børn, han ikke rigtig har oplevet vokse op, da han har været væk i skriverierne.
Det er fantastisk at høre hans egne ord om de romaner, rigtig mange har læst og har et forhold til. Mange af personerne i hans bøger bygger på personer, Reuter har kendt gennem livet, og det er spændende at komme bag om skriveprocesserne og høre om inspirationen, der har skabt de elskede historier. En af mine yndlingspersoner fra én af mine yndlingsbøger er Erik fra Når snerlen blomstrer. Hans historie rørte mig, da jeg var barn, og den rører mig ikke mindre som voksen. At læse, at han faktisk ikke er en opdigtet person, gør mig lidt vemodig. Det samme gælder for Mulle i Zappa, der er det perfekte mobbeoffer i en forfærdelig og forfærdelig god bog, der måske faktisk er den katalysator, der tændte for anti-mobberen i mig.
Bogen er grundig og velskrevet af to erfarne journalister. Man kommer selvfølgelig omkring barndommens Brønshøj, der har en stor plads i Reuters hjerte og i hans bøger, og man bliver taget med på seminariet, hvor Reuter uddannede sig til lærer og mødte sin første kone, og videre på vejen mod livet som fuldtidsforfatter. Fortællestemmen skifter mellem forfatteren til biografien og Bjarne Reuter selv og er krydret med masser af citater fra bøgerne. Det er en bog alle Reuter fans må læse, og hvis man ikke er fan, skal man læse den alligevel. Den giver stor lyst til at (gen)læse hele forfatterskabet.
Grundig og velskrevet biografi, krydret med masser af citater, kaster et sjældent lys over et stort forfatterskab og historien bag og giver lyst til at læse mere.
Tænk sig at være en som Bjarne Reuter! At være i stand til at fremvise så vidtfavnende et forfatterskab, der tæller klassikere på stribe for store og små. I bogen her får man for første gang historien om Bjarne Reuter, der altid har været et meget privat menneske.
Bjarne Reuter har aldrig ejet en mobiltelefon og går endda med overvejelser om at skaffe sig af med sin fastnettelefon, fordi han ikke bryder sig om at være tilgængelig på alle tider af døgnet. Han lukker sig allerhelst inde i sin hule, tænker tanker og skriver. Og sådan har det nærmest været siden han var dreng og opdagede farens bogskat i pulterkammeret på loftet. Her begyndte han at få øjnende op for – og grave i - familiens hemmeligheder, som vi får løftet sløret for i bogen.
Det er en spændende fortælling, hvor Reuters liv flettes sammen med de bøger, han har skrevet. Kronologien er nogenlunde fremadskridende, men der er masser af tilbageblik, så på den måde er det en meget vital og levende biografi, der bølger frem og tilbage i tid og sted. Man får bla. historien om Reuters bedsteforældre og forældre, der i begge tilfælde var modsætninger og på kryds og tværs alligevel komplementerede hinanden. Man får også historien om hans familieliv, der tæller en skilsmisse og børn, han ikke rigtig har oplevet vokse op, da han har været væk i skriverierne.
Det er fantastisk at høre hans egne ord om de romaner, rigtig mange har læst og har et forhold til. Mange af personerne i hans bøger bygger på personer, Reuter har kendt gennem livet, og det er spændende at komme bag om skriveprocesserne og høre om inspirationen, der har skabt de elskede historier. En af mine yndlingspersoner fra én af mine yndlingsbøger er Erik fra Når snerlen blomstrer. Hans historie rørte mig, da jeg var barn, og den rører mig ikke mindre som voksen. At læse, at han faktisk ikke er en opdigtet person, gør mig lidt vemodig. Det samme gælder for Mulle i Zappa, der er det perfekte mobbeoffer i en forfærdelig og forfærdelig god bog, der måske faktisk er den katalysator, der tændte for anti-mobberen i mig.
Bogen er grundig og velskrevet af to erfarne journalister. Man kommer selvfølgelig omkring barndommens Brønshøj, der har en stor plads i Reuters hjerte og i hans bøger, og man bliver taget med på seminariet, hvor Reuter uddannede sig til lærer og mødte sin første kone, og videre på vejen mod livet som fuldtidsforfatter. Fortællestemmen skifter mellem forfatteren til biografien og Bjarne Reuter selv og er krydret med masser af citater fra bøgerne. Det er en bog alle Reuter fans må læse, og hvis man ikke er fan, skal man læse den alligevel. Den giver stor lyst til at (gen)læse hele forfatterskabet.
Kommentarer