Kærlig og sjov hyldest til forfatterens mormor, en Rose med torne. Roses historie er også historien om forandringen fra bonde-Danmark til velfærds-Danmark gennem det 20.århundrede.
Den kønne og kvikke Rose bliver født en majnat i 1910 på en lille gård ved Næstved. Hendes mor er en satan, hendes far en tavs slider, og livet på gården er hårdt.
Rose kommer ud og tjene som 14-årig og opdager en verden fuld af venlighed og munterhed hos en familie, der forstår at nyde alle livets glæder. Rose selv er en livsglad pige, og hendes gåpåmod og sans for humor redder hende gennem mange forhindringer undervejs.
Samlivet med hendes store kærlighed Gustav, snedker og socialdemokrat, bringer mange glæder. Her er familiesammenhold, fester og kolonihaveliv, men også sorger – af seks børn mister de tre.
Også Gustav dør for tidligt. Rose har svært ved at være alene og får en kæreste, Bengt, som flytter ind hos hende i en periode. Deres korte og kantede samliv er beskrevet sjovt og med bid, man sidder og småklukker, selvom det er lidt synd for den stakkels mand med hans pølsevogn, hans migræneanfald, frimærkesamling og mangel på situationsfornemmelse.
Rose mister endnu en datter, men hun har et nært forhold til sine børnebørn. Hun opnår som godt 80-årig at besøge barnebarnet Sidse et par gange i Frankrig, og hun slutter sit lange brogede liv en majnat på et plejehjem.
Et almindeligt menneskes liv, som viser os at der ikke findes "almindelige" mennesker.
Romanen er skrevet med kærlighed og indlevelse og humor, sproget er levende og lige på, og man kommer til at holde meget af Rose med den skarpe tunge og det store hjerte.
Facet, 2006. 328 sider.
Kommentarer