Anmeldelse
En komikers opvækst af Jonas Gardell
- en barsk og usentimental skildring af en drengs barndom i Sverige i 1970’erne.
Bogens hovedperson er drengen Juha, som går i 6. klasse. Juha bor i den lille by Sävbyholm i nærheden af Stockholm med sine forældre og lillesøster. Sävbyholm burde være prototypen på tryg lillebyidyl, men Jonas Gardell viser os et billede af et miljø, som forkvakler sine indbyggere og af og til driver dem til kanten af desperation.
Juhas’ forældre skildres særdeles ambivalent. Juha oplever kærlighed fra forældrene, men de optræder også som egoistiske og afstandtagende.
Juhas skoletid er det gennemgående element i bogen. Skoletiden er en konstant kamp for at kæmpe sig opad i den hakkeorden, der hersker i Juhas klasse. Juha prøver at overleve ved at optræde som klassens klovn. Det sikrer ham en midlertidig status, der gør, at han ikke befinder sig nederst i hierarkiet. Juhas store problem er, at de andre elever kun værdiger ham opmærksomhed, når han er morsom, og det er han som oftest ikke.
Børnene i bogen befinder sig i mellemstadiet mellem barndom og pubertet, hvilket Juha kun langsomt indser. At være slapstickklovn er ikke det, som scorer de højeste points hos pigerne. Juhas eneste sande ven er klassekammeraten Jenny. Hun er hemmeligt forelsket i Juha, trods det, at han kun er sammen med hende, når det passer ham.
’En komikers opvækst’ skildrer skoletiden og barndommen som en spidsrod, hvor det blot gælder om at komme igennem dagen med færrest knubs på krop og sjæl. Kun de børn, som står øverst i rangordenen, kan holde hovedet oven vande. Disse børn må dog konstant sætte sig i respekt over for kammeraterne for at bevare deres status. Deres midler er kyniske og kontante. Simpel råstyrke er det foretrukne våben.
Skildringen af mobningen og den daglige overlevelseskamp er beskrevet så godt, at læseren næsten selv kan mærke smerten og nederlagene. En af de mest hjerteskærende sekvenser er da Thomas, mobbeoffer nr.1, holder fest. Klassekammeraterne møder kun frem, fordi deres forældre har tvunget dem. Festen bliver en fiasko, som med al tydelighed udstiller og yderligere forværrer Thomas’ håbløse position.
Bogens tone er tragikomisk, og der findes næsten ingen forløsende elementer. Kun i skildringen af venskabet mellem Juha og Jenny oplever læseren tiltag til medmenneskelig interesse og en pause fra alle kvalerne.
Indimellem krydsklippes med scener fra Juhas voksenliv. Som voksen er Juha blevet en succesfuld komiker, men han er stadig ensom og langt fra lykkelig. Det er kun på scenen, når publikum griner, at Juha føler glæde. Bagefter kommer ensomheden snigende igen.
Jeg tror, alle læsere vil kunne genkende deres egen skoletid i bogen. ’En komikers opvækst’ vækker til eftertanke: Hvordan er det gået mine klassekammerater siden? Især dem der dagligt oplevede mobning og terror. Er de alligevel blevet hele mennesker, eller har de for altid ar på sjælen?
Læs mere om Juha i fortsættelsen: Jonas Gardell: ’En ufo gør entré’.
- en barsk og usentimental skildring af en drengs barndom i Sverige i 1970’erne.
Bogens hovedperson er drengen Juha, som går i 6. klasse. Juha bor i den lille by Sävbyholm i nærheden af Stockholm med sine forældre og lillesøster. Sävbyholm burde være prototypen på tryg lillebyidyl, men Jonas Gardell viser os et billede af et miljø, som forkvakler sine indbyggere og af og til driver dem til kanten af desperation.
Juhas’ forældre skildres særdeles ambivalent. Juha oplever kærlighed fra forældrene, men de optræder også som egoistiske og afstandtagende.
Juhas skoletid er det gennemgående element i bogen. Skoletiden er en konstant kamp for at kæmpe sig opad i den hakkeorden, der hersker i Juhas klasse. Juha prøver at overleve ved at optræde som klassens klovn. Det sikrer ham en midlertidig status, der gør, at han ikke befinder sig nederst i hierarkiet. Juhas store problem er, at de andre elever kun værdiger ham opmærksomhed, når han er morsom, og det er han som oftest ikke.
Børnene i bogen befinder sig i mellemstadiet mellem barndom og pubertet, hvilket Juha kun langsomt indser. At være slapstickklovn er ikke det, som scorer de højeste points hos pigerne. Juhas eneste sande ven er klassekammeraten Jenny. Hun er hemmeligt forelsket i Juha, trods det, at han kun er sammen med hende, når det passer ham.
’En komikers opvækst’ skildrer skoletiden og barndommen som en spidsrod, hvor det blot gælder om at komme igennem dagen med færrest knubs på krop og sjæl. Kun de børn, som står øverst i rangordenen, kan holde hovedet oven vande. Disse børn må dog konstant sætte sig i respekt over for kammeraterne for at bevare deres status. Deres midler er kyniske og kontante. Simpel råstyrke er det foretrukne våben.
Skildringen af mobningen og den daglige overlevelseskamp er beskrevet så godt, at læseren næsten selv kan mærke smerten og nederlagene. En af de mest hjerteskærende sekvenser er da Thomas, mobbeoffer nr.1, holder fest. Klassekammeraterne møder kun frem, fordi deres forældre har tvunget dem. Festen bliver en fiasko, som med al tydelighed udstiller og yderligere forværrer Thomas’ håbløse position.
Bogens tone er tragikomisk, og der findes næsten ingen forløsende elementer. Kun i skildringen af venskabet mellem Juha og Jenny oplever læseren tiltag til medmenneskelig interesse og en pause fra alle kvalerne.
Indimellem krydsklippes med scener fra Juhas voksenliv. Som voksen er Juha blevet en succesfuld komiker, men han er stadig ensom og langt fra lykkelig. Det er kun på scenen, når publikum griner, at Juha føler glæde. Bagefter kommer ensomheden snigende igen.
Jeg tror, alle læsere vil kunne genkende deres egen skoletid i bogen. ’En komikers opvækst’ vækker til eftertanke: Hvordan er det gået mine klassekammerater siden? Især dem der dagligt oplevede mobning og terror. Er de alligevel blevet hele mennesker, eller har de for altid ar på sjælen?
Læs mere om Juha i fortsættelsen: Jonas Gardell: ’En ufo gør entré’.
Kommentarer