Anmeldelse
En kernesund død af Kim Småge
En skiløber falder død om på målstregen for åben skærm; sådan begynder rammefortællingen i ”En kernesund død” - en historie, der handler om idræt, doping og kriminalitet i et moderne Norge.
Palle Rosenkrantz Prisen 1998
Anbefalet af bibliotekar Sofie Kiersgaard, Odense Centralbibliotek
Hovedperson Anne-kin Halvorsen kommer ind i handlingen, da hun sammen med en kollega er i svømmehallen. Her bliver de vidner til en svømmepiges druknedød.
Vi følger opklaringsarbejdet, afhøring af træner, forældre og svømmeveninden. Flere tråde flettes ind i historien, og det ligner faktisk en helhed, indtil alle de forventede sammenhænge pludselig falder fra hinanden cirka midt i bogen.
Det bliver barndomsveninden, Eli, og naboen, Carlos, der med fatale følger for dem hver især medvirker til den endelige opklaring. Og i løbet af de 50 sidste sider falder det hele på plads og efterlader læseren forbavset, forpustet og begejstret.
Handlingen foregår udelukkende på realplan, og det fremgår tydeligt, når det er Anne-kins tanker, man følger. Udover al den obligatoriske spænding, får læseren også et godt indblik i Anne-kins dagligdag. Både den kedelige del af hendes arbejde på Trondheim Politigård og forholdet til famlie og venner. Såsom en ferie på højfjeldet med lillebroren, en bytur med veninderne og juleaften med familien. Det fremgår, at hendes arbejde stresser hende, dog ikke mere end det kan klares med bluesmusik eller hård fysisk træning.
Historien får mange vidtrækkende følger for Anne-kin, og de er ikke alle lige behagelige, som da vennen Stein-Jørgen bliver opgraderet til kæreste. Et forhold, der viser sig nyttigt i efterforskningen af en helt ny type doping, der dukker op i sagen.
Kim Småge fortæller om byen Trondheim, en norsk provinsby i Midtnorge, hvor moderne storbyproblemer som narko, kriminalitet og doping er hverdag. Men også om lyspunkter i mellemmenneskelige relationer, der beskrives levende i Anne-kins forhold til familien og naboerne.
For eksempel den hjemvendte missionær, der får Anne-kin til at slappe af og føle sig i godt selskab. Eller sydamerikanske Carlos, der har sørget for liv og velduft i opgangen. Sidstnævnte må hun desværre se blive udvist, efter at han, på hendes opfordring, har været vidne.
Én af krimiforfatterens store forcer er at give en miljøskildring, der er samfundskritisk uden at virke moraliserende - Kim Småge gør det formidabelt. Generelt må man sige, at den nordiske krimi har fundet formen, og den er helt i top.
”En kernesund død” udkom på dansk i 1998 og modtog samme år Palle Rosenkrantz Prisen.
Det er Kim Småges tredje krimi om Anne-kin Halvorsen.
Oversat af Valente. Klim, 1998. 319 sider 
En skiløber falder død om på målstregen for åben skærm; sådan begynder rammefortællingen i ”En kernesund død” - en historie, der handler om idræt, doping og kriminalitet i et moderne Norge.
Palle Rosenkrantz Prisen 1998
Anbefalet af bibliotekar Sofie Kiersgaard, Odense Centralbibliotek
Hovedperson Anne-kin Halvorsen kommer ind i handlingen, da hun sammen med en kollega er i svømmehallen. Her bliver de vidner til en svømmepiges druknedød.
Vi følger opklaringsarbejdet, afhøring af træner, forældre og svømmeveninden. Flere tråde flettes ind i historien, og det ligner faktisk en helhed, indtil alle de forventede sammenhænge pludselig falder fra hinanden cirka midt i bogen.
Det bliver barndomsveninden, Eli, og naboen, Carlos, der med fatale følger for dem hver især medvirker til den endelige opklaring. Og i løbet af de 50 sidste sider falder det hele på plads og efterlader læseren forbavset, forpustet og begejstret.
Handlingen foregår udelukkende på realplan, og det fremgår tydeligt, når det er Anne-kins tanker, man følger. Udover al den obligatoriske spænding, får læseren også et godt indblik i Anne-kins dagligdag. Både den kedelige del af hendes arbejde på Trondheim Politigård og forholdet til famlie og venner. Såsom en ferie på højfjeldet med lillebroren, en bytur med veninderne og juleaften med familien. Det fremgår, at hendes arbejde stresser hende, dog ikke mere end det kan klares med bluesmusik eller hård fysisk træning.
Historien får mange vidtrækkende følger for Anne-kin, og de er ikke alle lige behagelige, som da vennen Stein-Jørgen bliver opgraderet til kæreste. Et forhold, der viser sig nyttigt i efterforskningen af en helt ny type doping, der dukker op i sagen.
Kim Småge fortæller om byen Trondheim, en norsk provinsby i Midtnorge, hvor moderne storbyproblemer som narko, kriminalitet og doping er hverdag. Men også om lyspunkter i mellemmenneskelige relationer, der beskrives levende i Anne-kins forhold til familien og naboerne.
For eksempel den hjemvendte missionær, der får Anne-kin til at slappe af og føle sig i godt selskab. Eller sydamerikanske Carlos, der har sørget for liv og velduft i opgangen. Sidstnævnte må hun desværre se blive udvist, efter at han, på hendes opfordring, har været vidne.
Én af krimiforfatterens store forcer er at give en miljøskildring, der er samfundskritisk uden at virke moraliserende - Kim Småge gør det formidabelt. Generelt må man sige, at den nordiske krimi har fundet formen, og den er helt i top.
”En kernesund død” udkom på dansk i 1998 og modtog samme år Palle Rosenkrantz Prisen.
Det er Kim Småges tredje krimi om Anne-kin Halvorsen.
Oversat af Valente. Klim, 1998. 319 sider
Kommentarer