Anmeldelse
En hjælpende hånd af Gillian Flynn
- Log ind for at skrive kommentarer
Lad dig bedrage i Gillian Flynns nye kriminovelle som byder på gotisk uhygge, uforudsigelige twists, et upålideligt persongalleri – og desværre en lidt for brat slutning.
Forfatteren til den anmelderroste ’Kvinden der forsvandt’ har denne gang skrevet en kriminovelle, som har fået en Edgar Award for årets kriminovelle 2015. Også denne gang bliver læseren trukket rundt ved næsen med uforudsigelige twists og et upålideligt persongalleri.
I butikken ”Den spirituelle hånd” får mændene et håndjob i baglokalerne, mens kvinderne får læst i hånden og åndelig vejledning i de forreste gemakker. Den yngre unavngivne hovedperson ernærer sig ved at hjælpe med både det ene og andet ligesom hun gennem tiden ikke er gået af vejen for forskellige former for bedrageri.
En dag tropper den velhavende kvinde Susan Burke op for at få hendes hjælp. Burke har opdaget en blodstribe på væggen i sit hjem og tror, at huset er hjemsøgt. Samtidig er hun bange for, at hendes stedsøn vil slå hende ihjel. Hovedpersonen beslutter sig for at rense Burkes hus for dårlige energier og møder op til et truende og uhyggeligt hus i ægte victoriansk stil. Hun støder på Burkes stedsøn Miles, som er en utilregnelig dreng, der truer hende med, at hvis hun kommer tilbage, vil han slå hende ihjel. Da hun opdager, at Miles’ far og Susan Burkes mand er en af hendes faste kunder i baglokalerne, begynder hun at ane uråd og at ikke alt er, som det ser ud til. Bedrageren må sande, at også hun bliver bedraget, og at der er flere bluffere med i spillet.
Novellen er medrivende og godt fortalt. Jeg slugte den råt, men hov, så var der pludselig ikke flere sider lige som hele historien tager en kovending, og man er kommet godt i gang. Det snyder, at der var flere sider tilbage i bogen, men de er brugt på en række anmeldelser af Gillian Flynns tidligere bøger. Øv, for jeg kunne godt have tænkt mig at finde ud af, hvem der narrer hvem.
Jeg synes, at Flynn slår et lidt for stort brød op i denne novelle. Handlingen er simpelthen for omfattende til at kunne rummes inden for rammerne af en novelle. Personer, plot og hændelser bliver for forhastet introduceret, ligesom historien godt kan give fornemmelsen af kun at være opvarmningen til en længere historie. Det er jo i og for sig også positivt at blive efterladt med ønsket om mere. Alt i alt en udmærket lille kriminovelle, hvis man er til uforudsigelige plots og godt kan lide at lade sig snyde lidt. Men forbered dig på en åben slutning, og at du gerne ville have haft endnu mere.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.

Kommentarer