Anmeldelse
En duft af lavendel af Annie Saumont
Hverdagens små katastrofer træder ofte overraskende og præcist frem i disse små, tilsyneladende stilfærdige historier fra novellens mester, franske Annie Saumont.
Annie Saumont er født i 1927 og døde i 2017. Hun har skrevet mindst 20 novellesamlinger på fransk siden slutningen af 1960erne og modtaget adskillige priser, bl.a. Concourtprisen, men kun enkelte af novellerne er udkommet i Danmark. Først i 2011 kom denne første samling på dansk. Novellerne her er alle skrevet i 1990erne eller lige efter 2000. De bærer præg af at være skrevet af en ældre kvinde, en del af dem kredser for eksempel om 2. verdenskrig, andre er mindre konkrete, hvad angår tid og sted, men de virker alle en lille smule gammeldags, for eksempel novellen om husmoren der ikke kan udleve sine forfatterdrømme eller historien om den såkaldt solbrændte fremmede, der chikaneres af soldater. Ikke desto mindre er det stor novellekunst, skildret imponerende stramt, præcist og overraskende.
Titlen antyder yndige, romantiske historier, men det er slet ikke det, der er tale om. Her er langt mere på spil. De enkelte historier bygger raffineret op til en næsten altid overraskende slutning. Ofte uhyggelige som den første lille historie ’Stiløvelsen’, den læser man simpelthen med hjertet i halsen. En fotograf kommer til en lille by under 2. verdenskrig, hvor der tidligere på dagen er blevet skudt en tysk soldat. Spændingen bygges langsomt og uhyggeligt op omkring de 50 børn, der måske er taget som gidsler. Andre historier handler om menneskelig skuffelse over livet, deriblandt ’Fødselsdag’, hvor en nu 40-årig mand drømmer om sin ungdoms elskede, men sidder fast i en hverdag som reservefar for sine små søskende. En dag vil han helt sikkert stikke af, og dog.. Eller historien om Maries mand der aldrig får fortalt hende, at han ikke elsker hende, der er altid lige noget, der skal overstås først, tiden går, og der er jo børn og børnebørn.
Skønt ikke alle noveller foregår i Frankrig, har de alle et umiskendeligt fransk præg. Er man til Helle Helles hverdagsskildringer med et twist, vil Annie Saumont også være en fornøjelse og i øvrigt et oplagt emne til en læseklub.
Hverdagens små katastrofer træder ofte overraskende og præcist frem i disse små, tilsyneladende stilfærdige historier fra novellens mester, franske Annie Saumont.
Annie Saumont er født i 1927 og døde i 2017. Hun har skrevet mindst 20 novellesamlinger på fransk siden slutningen af 1960erne og modtaget adskillige priser, bl.a. Concourtprisen, men kun enkelte af novellerne er udkommet i Danmark. Først i 2011 kom denne første samling på dansk. Novellerne her er alle skrevet i 1990erne eller lige efter 2000. De bærer præg af at være skrevet af en ældre kvinde, en del af dem kredser for eksempel om 2. verdenskrig, andre er mindre konkrete, hvad angår tid og sted, men de virker alle en lille smule gammeldags, for eksempel novellen om husmoren der ikke kan udleve sine forfatterdrømme eller historien om den såkaldt solbrændte fremmede, der chikaneres af soldater. Ikke desto mindre er det stor novellekunst, skildret imponerende stramt, præcist og overraskende.
Titlen antyder yndige, romantiske historier, men det er slet ikke det, der er tale om. Her er langt mere på spil. De enkelte historier bygger raffineret op til en næsten altid overraskende slutning. Ofte uhyggelige som den første lille historie ’Stiløvelsen’, den læser man simpelthen med hjertet i halsen. En fotograf kommer til en lille by under 2. verdenskrig, hvor der tidligere på dagen er blevet skudt en tysk soldat. Spændingen bygges langsomt og uhyggeligt op omkring de 50 børn, der måske er taget som gidsler. Andre historier handler om menneskelig skuffelse over livet, deriblandt ’Fødselsdag’, hvor en nu 40-årig mand drømmer om sin ungdoms elskede, men sidder fast i en hverdag som reservefar for sine små søskende. En dag vil han helt sikkert stikke af, og dog.. Eller historien om Maries mand der aldrig får fortalt hende, at han ikke elsker hende, der er altid lige noget, der skal overstås først, tiden går, og der er jo børn og børnebørn.
Skønt ikke alle noveller foregår i Frankrig, har de alle et umiskendeligt fransk præg. Er man til Helle Helles hverdagsskildringer med et twist, vil Annie Saumont også være en fornøjelse og i øvrigt et oplagt emne til en læseklub.
Kommentarer