Anden del af serien Tågespind forener igen sagn og folketro med den klassiske bonderoman i en fin historie med et atmosfærefyldt sprog.
Danske Signe Fahl debuterede som romanforfatter med Ellekongen, som var første bind i en planlagt serie på i hvert fald 3 bind, og denne to’er er kun med til at udbygge historiens høje standard. Fokus er skiftet lidt fra skildringen af det klassiske liv som tjenestepige på landet i 1800-tallet og over til noget mere mystisk og sagnpræget, og det klæder i den grad historien. Der er tilmed kommet mere action i plottet, og resultatet er blevet særdeles underholdende.
Genren er nu mere ovre i decideret fantasy, hvor især serier som ’Klintespind’ (Helle Ryding) og ’Elverskud’ (Nicole Boyle Rødtnes) tidligere har beskrevet de underjordiske og troldtøjet, og det vil givet gøre Signe Fahls roman endnu mere populær.
Historien fortsætter umiddelbart efter begivenhederne i første bind. Tjenestepigen Karen blev forblændet af Ellekongen Daniel men blev sat fri, blot for at opdage, at der i menneskenes verden var gået 20 år. Hun kan ikke glemme sin elskede, og for at kunne være sammen med ham igen, ofrer hun sin sjæl til den frygtindgydende Mosekone. Hun er nu blevet en af Mosefolkene, og da hun genfinder Daniel, skal hun til at lære at leve et nyt liv i skoven sammen med ham.
I begyndelsen er alt lutter idyl og glæde, men Mosekonen giver ikke noget væk uden bagtanker, og samtidig opdager Karen, at Daniel også gemmer på frygtelige hemmeligheder. I over 1000 år er han blevet jaget af en gruopvækkende ildjætte, der stammer tilbage fra Daniels tidligere liv i et jernaldersamfund. Denne ildjætte truer nu både Karen og Daniel.
Signe Fahls roman oser stadig af nostalgi og atmosfære, og som sagt klæder det historien, at der er kommet mere spænding i handlingen. Beskrivelsen er skiftevis lagt i hænderne på Daniel og Karen (i modsætning til første bind), og dette skifte mellem personerne giver blot romanen endnu mere fylde og dybde. Samtidig virker det også særdeles fint, at nogle af kapitlerne er ført tilbage til jernalderen, hvor Daniels (Dengang hed han Gimli) liv og død bliver skildret.
Sproget er igen fint og sine steder helt poetisk, især i beskrivelserne af tåge, ellepigerens dans og uklare landskaber.
En ny og spændende dansk fantasyserie er skabt.
Kommentarer