Anmeldelse
Du ved ingenting om døden
Under overfladen er intet, som man tror, i denne velkomponerede debutroman. En dragende skæbnefortælling, der tryllebinder sin læser.
Ved allerførste øjekast blev jeg draget af denne bogs forside og titel, der begge har noget mystisk og besnærende over sig. Forfatterens er uddannet journalist og arbejder til dagligt med kommunikation, men er et ubeskrevet blad i forfatterverdenen. Det er jeg ret sikker på, at der bliver lavet om på nu, for det her er en særdeles imponerende debutroman. Den er både velskrevet, veldisponeret og vidunderlig!
Historien begynder i 1924 på godset Arnefeld et sted på Sjælland og slutter 20 år senere samme sted. Børnehjemsdrengen Jakob bliver sendt til Arnefeld for at holde godsejerdatteren Madeline med selskab. Han er ikke bekendt med den egentlige grund til, at man ønsker hans tilstedeværelse, men han fornemmer straks en sær og mystisk stemning, der gennemsyrer livet på godset. Snart finder han ud af, at Madeline, eller Madde som han kalder hende, anses for at være ramt af en forbandelse og derfor er uheldsvanger at omgås.
De to ensomme børn bliver hurtigt uadskillelige, så da Jakob sendes bort igen, efterlader de en del af sig selv hos hinanden. Da de atter mødes 20 år efter som voksne i et krigsmærket København, står de meget langt fra hinanden i krigens skygge. Madeline plejer omgang med tyske soldater og Jakob arbejder i en modstandsgruppe. Begge halvhjertet med følelser og tanker andetsteds.
En ildevarslende og skæbnesvanger, nærmest gotisk stemning indfinder sig allerede på de første sider, hvor Jakob træder ind på det uheldsramte Arnefeld, og den stemning holder bogen igennem. Man ved, at noget vil ske, og at et klimaks er forventeligt, men man har også en fornemmelse af, at en lykkelig slutning ikke ligger i kortene.
Romanen er opbygget med vekslende synsvinkler, hvor man får Jakobs og Maddes historier på skift. Den begynder i 1924, hvor de er omkring 10 år gamle og springer derefter til København 1944 med enkelte nedslag i Maddes dagbog fra Berlin i årene 1938 til 1943, der bliver en skæbnesvanger periode for den unge kvinde.
Er du glad for ord og stemninger, er det næsten umuligt, at undgå at forelske sig i bogen her. Det er en intenst smuk, men også rå og sammensat læseoplevelse! Sproget er på en og samme tid elegant og sansemættet, og skrivestilen er poetisk, dyster og legende. Personskildringerne er fine og troværdige, men også omgærdet af en snert mystik. Under overfladen er intet, som man tror.
Under overfladen er intet, som man tror, i denne velkomponerede debutroman. En dragende skæbnefortælling, der tryllebinder sin læser.
Ved allerførste øjekast blev jeg draget af denne bogs forside og titel, der begge har noget mystisk og besnærende over sig. Forfatterens er uddannet journalist og arbejder til dagligt med kommunikation, men er et ubeskrevet blad i forfatterverdenen. Det er jeg ret sikker på, at der bliver lavet om på nu, for det her er en særdeles imponerende debutroman. Den er både velskrevet, veldisponeret og vidunderlig!
Historien begynder i 1924 på godset Arnefeld et sted på Sjælland og slutter 20 år senere samme sted. Børnehjemsdrengen Jakob bliver sendt til Arnefeld for at holde godsejerdatteren Madeline med selskab. Han er ikke bekendt med den egentlige grund til, at man ønsker hans tilstedeværelse, men han fornemmer straks en sær og mystisk stemning, der gennemsyrer livet på godset. Snart finder han ud af, at Madeline, eller Madde som han kalder hende, anses for at være ramt af en forbandelse og derfor er uheldsvanger at omgås.
De to ensomme børn bliver hurtigt uadskillelige, så da Jakob sendes bort igen, efterlader de en del af sig selv hos hinanden. Da de atter mødes 20 år efter som voksne i et krigsmærket København, står de meget langt fra hinanden i krigens skygge. Madeline plejer omgang med tyske soldater og Jakob arbejder i en modstandsgruppe. Begge halvhjertet med følelser og tanker andetsteds.
En ildevarslende og skæbnesvanger, nærmest gotisk stemning indfinder sig allerede på de første sider, hvor Jakob træder ind på det uheldsramte Arnefeld, og den stemning holder bogen igennem. Man ved, at noget vil ske, og at et klimaks er forventeligt, men man har også en fornemmelse af, at en lykkelig slutning ikke ligger i kortene.
Romanen er opbygget med vekslende synsvinkler, hvor man får Jakobs og Maddes historier på skift. Den begynder i 1924, hvor de er omkring 10 år gamle og springer derefter til København 1944 med enkelte nedslag i Maddes dagbog fra Berlin i årene 1938 til 1943, der bliver en skæbnesvanger periode for den unge kvinde.
Er du glad for ord og stemninger, er det næsten umuligt, at undgå at forelske sig i bogen her. Det er en intenst smuk, men også rå og sammensat læseoplevelse! Sproget er på en og samme tid elegant og sansemættet, og skrivestilen er poetisk, dyster og legende. Personskildringerne er fine og troværdige, men også omgærdet af en snert mystik. Under overfladen er intet, som man tror.
Kommentarer