Borgerrettighedsbevægelsens rolle i DDRs sammenbrud og genforeningen - fortalt gennem en af dens ledende skikkelser.
Hvorfor faldt muren? Peter Wivel har fået til opgave at skrive om Murens fald her i jubilæumsåret. Han løser opgaven forbilledligt, men på en uventet måde, idet han tager udgangspunkt i en nu næsten glemt fredsaktivists biografi.
Det er der kommet en meget spændende fortælling ud af, som på naturlig måde formår at spænde fra den enkeltes biografi til storpolitik. Det er også en historie om et samliv, som endte i en (mord?)gåde.
Petra Kelly var inspireret af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse og dens ideer om ikkevoldelige protestformer. Hun arbejdede med grupper på begge sider af jerntæppet og var i vidt omfang med til at bygge bro mellem ligesindede grupperinger på begge sider. Kelly var i opposition til de fleste og netop derfor i stand til at bygge bro mellem lejre. Hun var hverken en del af den i stigende grad dogmatiske venstrefløj eller af det politiske establishment.
Hun var medstifter af partiet 'De Grønne', hvor hun også var et centralt medlem. Hun blev dog langsomt marginaliseret – hun var, afhængigt af synsvinklen, for principfast eller stivsindet til i længden at kunne gøre sig i den grumsede politiske dagligdag.
Det er Wivels grundantagelse, at det var bevægelser som disse, som i sidste ende fik Muren til at falde – vel var de centrale politikere og deres handlinger betydningsfulde, men Muren måtte falde, fordi folket ville det.
Wivel er en god - og frustrerende - fortæller. Bogen er meget nuanceret på det personlige plan. Det er et spændende portræt, som får mange facetter med. Der er måske en tendens til heltedyrkelse, men Wivel får også præsenteret Kellys mindre flatterende sider, så han får et helt menneske skrevet frem.
Ligeså er forholdet til den tidligere general og østfrontkæmper Gert Bastian beskrevet, så man tror på det som levet liv. I det hele taget er det på det menneskelige plan, bogen lykkes.
Der kommer ikke for mange bøger om tysk politik, og slet ikke så tilgængelige for lægmænd som denne, så bogen er bestemt værd at læse af den grund. Men den er, efter min mening, lovligt firkantet på det politiske og historiske plan, og Wivel er vældigt skråsikker i sine domme over personer og bevægelser.
Jeg er ikke nødvendigvis uenig i de konkrete vurderinger, men jeg ville ønske, at Wivel havde tilstrækkelig tiltro til mine evner som læser til at lade mig drage mine egne konklusioner.
Som det er, står dommeren Wivel i vejen for fortælleren Wivel – bogen bliver ganske enkelt for skolemesteragtig, og jeg lader min irritation over den belærende tone distrahere mig fra det spændende stof.
Kommentarer