Anmeldelse
Dødevaskeren af Sara Omar
- Log ind for at skrive kommentarer
Dansk-kurdiske Sara Omar debuterer med en uhyre vigtig bog, der sætter et gammelt trossamfund under lup i ligestillingens navn.
En stormfuld aften i 1986 føder Rubar en datter. Ikke blot en datter, men en datter med en hvid tot hår forrest på hovedet. Rubar er klar over, at hendes mand kun ønsker en søn. Døtre er ikke velsete i det muslimske Kurdistan. Og ganske rigtigt passer det bestemt heller ikke Anwar at blive far til en pige - og slet ikke til en pige med et markant kendetegn. Rubar frygter så meget for sin datters liv, at da hendes mor tilbyder at tage den lille i pleje, siger hun ja.
Dette er den hårde start på lille Frmesks liv. Et liv, som hendes morforældre gør meget for at lette, men som hele tiden påvirkes af det meget troende muslimske samfund i byen. Selv personer, hun stoler fuldt og fast på, viser sig at have skumle bagtanker. Ud over den hårde opvækst følger læseren også Frmesk i 2016, hvor hun er indlagt på Skejby sygehus. Hun er indlagt med svære skader og posttraumatisk stresssyndrom. Her lærer hun den unge, muslimske medicinstuderende Darya at kende, og gennem deres samtaler får man stykket lidt mere af Frmesks historie sammen.
’Dødevaskeren’ er en meget vigtig roman. Behandlingen af kvinder i muslimske samfund er et sprængfarligt emne at stille til offentligt skue, hvilket også gjorde, at Sara Omar først stod frem som forfatter ved bogens udgivelse, og at hun efterfølgende har været under beskyttelse. Det er barsk læsning, og det kan være svært at forholde sig til kvindernes forhold, når man selv er opvokset i et land med ligestilling.
Romanen kan varmt anbefales til læsere med mod på at læse om andre kulturer, og læsekredse vil finde rigeligt med stof til diskussion. Sara Omar fortjener et stort skulderklap for at turde sætte sit liv på spil for at give millioner af undertrykte kvinder en stemme. Hun er dog ikke den første, der beskriver disse forhold. Både Malika Oufkirs ’Fangen’ og Zana Muhsens ’Solgt’ beskriver kvindeundertrykkelse i muslimske samfund med deres forskellige opvækstbeskrivelser.
- Log ind for at skrive kommentarer
Dansk-kurdiske Sara Omar debuterer med en uhyre vigtig bog, der sætter et gammelt trossamfund under lup i ligestillingens navn.
En stormfuld aften i 1986 føder Rubar en datter. Ikke blot en datter, men en datter med en hvid tot hår forrest på hovedet. Rubar er klar over, at hendes mand kun ønsker en søn. Døtre er ikke velsete i det muslimske Kurdistan. Og ganske rigtigt passer det bestemt heller ikke Anwar at blive far til en pige - og slet ikke til en pige med et markant kendetegn. Rubar frygter så meget for sin datters liv, at da hendes mor tilbyder at tage den lille i pleje, siger hun ja.
Dette er den hårde start på lille Frmesks liv. Et liv, som hendes morforældre gør meget for at lette, men som hele tiden påvirkes af det meget troende muslimske samfund i byen. Selv personer, hun stoler fuldt og fast på, viser sig at have skumle bagtanker. Ud over den hårde opvækst følger læseren også Frmesk i 2016, hvor hun er indlagt på Skejby sygehus. Hun er indlagt med svære skader og posttraumatisk stresssyndrom. Her lærer hun den unge, muslimske medicinstuderende Darya at kende, og gennem deres samtaler får man stykket lidt mere af Frmesks historie sammen.
’Dødevaskeren’ er en meget vigtig roman. Behandlingen af kvinder i muslimske samfund er et sprængfarligt emne at stille til offentligt skue, hvilket også gjorde, at Sara Omar først stod frem som forfatter ved bogens udgivelse, og at hun efterfølgende har været under beskyttelse. Det er barsk læsning, og det kan være svært at forholde sig til kvindernes forhold, når man selv er opvokset i et land med ligestilling.
Romanen kan varmt anbefales til læsere med mod på at læse om andre kulturer, og læsekredse vil finde rigeligt med stof til diskussion. Sara Omar fortjener et stort skulderklap for at turde sætte sit liv på spil for at give millioner af undertrykte kvinder en stemme. Hun er dog ikke den første, der beskriver disse forhold. Både Malika Oufkirs ’Fangen’ og Zana Muhsens ’Solgt’ beskriver kvindeundertrykkelse i muslimske samfund med deres forskellige opvækstbeskrivelser.
Kommentarer