Anmeldelse
Døde prinsesser drømmer ikke af Jens Høvsgaard
Forfatteren, som er tv-journalist, debuterer med en barsk, virkelighedstro krimi, der foregår i det betændte københavnske miljø omkring sex og prostitution.
John Hilling er journalist på Ekstrabladet, eller man skulle måske hellere sige, var. Efter en strålende karriere på avisen mødte han Carla, blev stormende forelsket, giftede sig og flyttede til Italien. Carla forsvandt under mystiske omstændigheder i Mellemøsten, og Johns verden styrtede i grus. Dybt desillusioneret og med et for stort alkoholmisbrug er han nu tilbage i Danmark, men han har svært ved at genoptage sit arbejde.
Da John prøver at redde en prostitueret fra en voldelig alfons, bliver han slået ned og får hjælp af den tilsyneladende hjemløse Tom. Tom er nu ikke en helt almindelig hjemløs men har en lang fortid som udstationeret soldat bag sig, og det viser sig nu, at han i lang tid har undersøgt det betændte prostitutionsmiljø omkring Vesterbro.
Tom viser John en række veldokumenterede situationer og eksempler, som bl.a. skulle føre frem til en tidligere tolk for de danske styrker i Irak - men også hans tidligere sergent.
John ser muligheden for en god historie og begynder at undersøge miljøet nærmere. Det fører ham ind i en underverden kontrolleret af rockere, udenlandske gangstere, korrupte politifolk, tidligere udstationerede soldater og tilsyneladende pæne forretningsfolk, og alle er dybt involverede i en indbringende forretning omkring prostitution, sex og slaveri.
Det er i for sig en ganske udmærket roman, som Jens Høvsgaard debuterer med, og en sammenligning med Dan Turells krimiserie med den navnløse journalist er nærliggende.
De højder når denne roman dog ikke helt op på, og selvom historien er både vedkommende og spændende fænger den ikke rigtigt. Beskrivelsen af hovedpersonen når ikke dybt nok, og han forbliver sært uvedkommende. Sproget er endvidere for meget direkte beskrivende og refererende, så historien forbliver så at sige på overfladen.
Når det er sagt, skal det dog ikke glemmes, at historien er ganske godt komponeret, og især slutningen fænger. Dokumentationen og beskrivelsen af miljøet er således også helt i top, og meget forståeligt, er beskrivelsen af hele det journalistiske apparat og research særdeles præcist og interessant.
Alt i alt altså en ”både og”, men det skal da helt sikkert blive spændende at se, hvad de kommende bind kan føre med sig.
Forfatteren, som er tv-journalist, debuterer med en barsk, virkelighedstro krimi, der foregår i det betændte københavnske miljø omkring sex og prostitution.
John Hilling er journalist på Ekstrabladet, eller man skulle måske hellere sige, var. Efter en strålende karriere på avisen mødte han Carla, blev stormende forelsket, giftede sig og flyttede til Italien. Carla forsvandt under mystiske omstændigheder i Mellemøsten, og Johns verden styrtede i grus. Dybt desillusioneret og med et for stort alkoholmisbrug er han nu tilbage i Danmark, men han har svært ved at genoptage sit arbejde.
Da John prøver at redde en prostitueret fra en voldelig alfons, bliver han slået ned og får hjælp af den tilsyneladende hjemløse Tom. Tom er nu ikke en helt almindelig hjemløs men har en lang fortid som udstationeret soldat bag sig, og det viser sig nu, at han i lang tid har undersøgt det betændte prostitutionsmiljø omkring Vesterbro.
Tom viser John en række veldokumenterede situationer og eksempler, som bl.a. skulle føre frem til en tidligere tolk for de danske styrker i Irak - men også hans tidligere sergent.
John ser muligheden for en god historie og begynder at undersøge miljøet nærmere. Det fører ham ind i en underverden kontrolleret af rockere, udenlandske gangstere, korrupte politifolk, tidligere udstationerede soldater og tilsyneladende pæne forretningsfolk, og alle er dybt involverede i en indbringende forretning omkring prostitution, sex og slaveri.
Det er i for sig en ganske udmærket roman, som Jens Høvsgaard debuterer med, og en sammenligning med Dan Turells krimiserie med den navnløse journalist er nærliggende.
De højder når denne roman dog ikke helt op på, og selvom historien er både vedkommende og spændende fænger den ikke rigtigt. Beskrivelsen af hovedpersonen når ikke dybt nok, og han forbliver sært uvedkommende. Sproget er endvidere for meget direkte beskrivende og refererende, så historien forbliver så at sige på overfladen.
Når det er sagt, skal det dog ikke glemmes, at historien er ganske godt komponeret, og især slutningen fænger. Dokumentationen og beskrivelsen af miljøet er således også helt i top, og meget forståeligt, er beskrivelsen af hele det journalistiske apparat og research særdeles præcist og interessant.
Alt i alt altså en ”både og”, men det skal da helt sikkert blive spændende at se, hvad de kommende bind kan føre med sig.
Kommentarer