Anmeldelse
Dette bliver mellem os
- Log ind for at skrive kommentarer
Hjertegribende debutroman om Felix, der forelsker sig i skolekammeraten Nicolai, men frygter omgivelsernes reaktion.
Der er udkommet mange gode romaner om unge, hvis radar peger mod deres eget køn. Nu er der også ’Dette bliver mellem os’, der er den unge norske forfatters debutroman. Det er en forholdsvis kort og effektiv roman, der er hurtigt læst. Sproget er minimalistisk og nedbarberet til det vigtigste, hvilket på en måde gør historien mere nærværende og hjertegribende.
Hovedpersonen Felix skal starte på gymnasiet i Oslo, hvor han og hans mor og lillebror er flyttet til fra Stavanger. I Stavanger skete der noget ikke nærmere beskrevet, der omhandlede mobning og Felix’ interesse for det andet køn. Oplevelserne i Stavanger har gjort Felix forsigtig med at vise sit sande jeg, men den første dag i gymnasiet ser han Nicolai!
Læseren følger Felix’ crush på Nicolai, hans modstridende tanker og usikkerhed - og hvordan de to unge mænd meget tøvende nærmer sig hinanden, måske med forskellige intentioner. Samtidig får Felix, mod hans egen forventning, et par nye rigtig gode venner, blandt andet Philip, der er totalt afslappet og cool. Men vil han være lige så cool omkring, at hans nye ven er homoseksuel? Felix kæmper mange indre kampe og vejer alt for og imod, inden han gør noget som helst, og til sidst er han ved at eksplodere af indestængte følelser.
Det er en ualmindeligt fin og velskrevet historie om venskab og ikke mindst den første svimlende forelskelse og de tanker og følelser, der følger med, når forelskelsen er hemmelig og måske uacceptabel. Siderne i bogen er ikke fyldt ud, hvilket gør, at hver enkelt sætning træder frem og står som bøjet i neon. Det er en smart måde, at få budskabet igennem på og få et fast greb i sin læser. Og det er derfor også en bog, der bør læses fremfor lyttes, da det ikke har helt samme effekt, hvis man kaster sig over lydbogsudgaven. Det er en jeg-fortælling henvendt til jeg-fortællerens ”udkårne”, hvor den vågne læser måske vil opdage et skift på et tidspunkt i løbet af bogen.
Forsiden må nævnes, for den er bemærkelsesværdig. Smuk og sigende, en regnbuefarvet eksplosion af følelser. Ligesom bogen.

Kommentarer