Anmeldelse
Detransition, baby
- Log ind for at skrive kommentarer
Med elegance og nuancer beskriver Torrey Peters transmiljøet indefra på en måde, der giver læseren et nyt sæt briller at se med.
Hvordan skaber man en heteroseksuel familie, som ikke er defineret af hetereonormative forestillinger? En queer familie med hjerterum. Det er det Ames leder efter i 'Detransition, Baby', der er en roman om køn, identitet, familie, venskab, mørke, håb og drømme.
Ames har gjort sin chef Katrina gravid. På trods af hvad han troede var muligt. Selvom han gerne vil skabe et dybere forhold til Katrina, har han en fortid, som gør det svært at acceptere faderrollen. Ames har nemlig været transkvinde. Navngivet James ved fødslen, men først da hun begyndte at leve som Amy, var hun sig selv. Men da Amy annoncerer for sin daværende kæreste Reese, som også er transperson, at hun vil gennem en detransition, brister forholdet, og Ames mister hele sit netværk.
Flere år efter leder Ames efter en måde at være familie på, hvor han ikke bliver fader, men forælder og samtidigt kan tilføje noget queerness til sit liv igen. Det kan Reese måske bidrage med. Hun længes efter at blive mor og ville aldrig kunne se Ames helt som en normativ mand. Samtidig er det Ames’ mulighed for også at stifte den familie med Reese, som han ønsker sig. Måske er det i denne trio, de alle kan finde den kærlighed og den familie, de ønsker.
'Detransition, Baby' er en roman om at være transperson, men også om alle de mange forskellige måder, man kan være mand og kvinde på. For James og Ames er ikke den samme, og i det transmiljø vi oplever igennem Reese og Amy, er der mange måder at være menneske og køn på.
I bogen oplever vi, hvor udsatte transpersoner er, hvordan de nægtes basale rettigheder, er i samfundets bund og må leve med meget vold og smerte. Reese og Amy viser et meget nuanceret og reflekteret billede af et miljø, men også af nogle mennesker, der forsøger at finde en vej i livet med glæde og lykke på trods af stigmatisering, fremmedgørelse og tabuer. Romanen påtaler uligheden mellem hvide og sorte transpersoner og mellem de få velhavende transpersoner over for den store gruppe, der lever på samfundets bund og er vidne til mord og selvmord i deres nærmiljø.
Torrey Peters fortæller også en historie om et miljø, som er hårdt ved sine egne og har meget klare linjer som et forsvar mod omverdens misbilligelse, had og misforståelser. Detransition er et meget tabubelagt emne, som Torrey Peters behandler med nuancer, elegance og power.
Løbende ser vi historien fra både Ames og Reeses perspektiv, og der klippes mellem fortiden og nutiden. Det fungerer exceptionelt godt som en måde at vise vores hovedpersoners kompleksitet på. Deres fortid belyser deres nutid og den fremtid, de måske kan få. Igennem Ames, Reese og Katrina ser vi transmiljøet og det at være trans gennem tre helt forskellige linser. Men frem for alt møder vi tre mennesker, som kæmper med at få lov til at være dem de er og få omverden til at se dem. Tre mennesker som leder efter kærligheden og en familie.
Torrey Peters skriver rasende godt. Peters forstå det indre livs facetter, dybder og bølger som få, og hendes personers historie og identitet er beskrevet med enorm indsigt og finfølelse. Personerne lever i en kompleks verden og med de komplekser, som deres liv giver dem. De er både underdanige og dominerende, kyniske, sårbare, ironiske, ligefremme og alt muligt andet. De besidder en særlig viden og refleksionsevne, men har ligesom alle andre mennesker fejl. På den ene side er de utrolig åbne og villige til at se verden i et nyt perspektiv. På den anden side kæmper de med ting, der kan gøre dem snæversynede. Det er med andre ord råt, ægte, ærligt, sårbart, kompliceret og ligetil på samme tid.
I 'Detransition, Baby' er der en balance mellem det dystre og det lette, det mørke og det lysende, smerten og det legende, som i høj grad skyldes forfatterens fabelagtige skrivestil. Romanen forsøger ikke at fjerne smerten eller de uacceptable kår transpersoner lever under, men Torrey Peters skriver om det på en måde, så man også kan bære det og tage det med ud i verden og give det videre.
- Log ind for at skrive kommentarer
Med elegance og nuancer beskriver Torrey Peters transmiljøet indefra på en måde, der giver læseren et nyt sæt briller at se med.
Hvordan skaber man en heteroseksuel familie, som ikke er defineret af hetereonormative forestillinger? En queer familie med hjerterum. Det er det Ames leder efter i 'Detransition, Baby', der er en roman om køn, identitet, familie, venskab, mørke, håb og drømme.
Ames har gjort sin chef Katrina gravid. På trods af hvad han troede var muligt. Selvom han gerne vil skabe et dybere forhold til Katrina, har han en fortid, som gør det svært at acceptere faderrollen. Ames har nemlig været transkvinde. Navngivet James ved fødslen, men først da hun begyndte at leve som Amy, var hun sig selv. Men da Amy annoncerer for sin daværende kæreste Reese, som også er transperson, at hun vil gennem en detransition, brister forholdet, og Ames mister hele sit netværk.
Flere år efter leder Ames efter en måde at være familie på, hvor han ikke bliver fader, men forælder og samtidigt kan tilføje noget queerness til sit liv igen. Det kan Reese måske bidrage med. Hun længes efter at blive mor og ville aldrig kunne se Ames helt som en normativ mand. Samtidig er det Ames’ mulighed for også at stifte den familie med Reese, som han ønsker sig. Måske er det i denne trio, de alle kan finde den kærlighed og den familie, de ønsker.
'Detransition, Baby' er en roman om at være transperson, men også om alle de mange forskellige måder, man kan være mand og kvinde på. For James og Ames er ikke den samme, og i det transmiljø vi oplever igennem Reese og Amy, er der mange måder at være menneske og køn på.
I bogen oplever vi, hvor udsatte transpersoner er, hvordan de nægtes basale rettigheder, er i samfundets bund og må leve med meget vold og smerte. Reese og Amy viser et meget nuanceret og reflekteret billede af et miljø, men også af nogle mennesker, der forsøger at finde en vej i livet med glæde og lykke på trods af stigmatisering, fremmedgørelse og tabuer. Romanen påtaler uligheden mellem hvide og sorte transpersoner og mellem de få velhavende transpersoner over for den store gruppe, der lever på samfundets bund og er vidne til mord og selvmord i deres nærmiljø.
Torrey Peters fortæller også en historie om et miljø, som er hårdt ved sine egne og har meget klare linjer som et forsvar mod omverdens misbilligelse, had og misforståelser. Detransition er et meget tabubelagt emne, som Torrey Peters behandler med nuancer, elegance og power.
Løbende ser vi historien fra både Ames og Reeses perspektiv, og der klippes mellem fortiden og nutiden. Det fungerer exceptionelt godt som en måde at vise vores hovedpersoners kompleksitet på. Deres fortid belyser deres nutid og den fremtid, de måske kan få. Igennem Ames, Reese og Katrina ser vi transmiljøet og det at være trans gennem tre helt forskellige linser. Men frem for alt møder vi tre mennesker, som kæmper med at få lov til at være dem de er og få omverden til at se dem. Tre mennesker som leder efter kærligheden og en familie.
Torrey Peters skriver rasende godt. Peters forstå det indre livs facetter, dybder og bølger som få, og hendes personers historie og identitet er beskrevet med enorm indsigt og finfølelse. Personerne lever i en kompleks verden og med de komplekser, som deres liv giver dem. De er både underdanige og dominerende, kyniske, sårbare, ironiske, ligefremme og alt muligt andet. De besidder en særlig viden og refleksionsevne, men har ligesom alle andre mennesker fejl. På den ene side er de utrolig åbne og villige til at se verden i et nyt perspektiv. På den anden side kæmper de med ting, der kan gøre dem snæversynede. Det er med andre ord råt, ægte, ærligt, sårbart, kompliceret og ligetil på samme tid.
I 'Detransition, Baby' er der en balance mellem det dystre og det lette, det mørke og det lysende, smerten og det legende, som i høj grad skyldes forfatterens fabelagtige skrivestil. Romanen forsøger ikke at fjerne smerten eller de uacceptable kår transpersoner lever under, men Torrey Peters skriver om det på en måde, så man også kan bære det og tage det med ud i verden og give det videre.
Kommentarer