Anmeldelse
Det var ikke en busk
- Log ind for at skrive kommentarer
En sælsom billedbog, som pirrer nysgerrigheden og giver grobund for gode snakke.
Denne originale og enten lidt eller noget uhyggelige billedbog - alt efter temperament - var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2019. Med et stærkt og originalt billedsprog nærer mørket frygten for det ukendte, som måske alligevel ikke er så skræmmende, når bare man har hinanden.
Fuglen Tilde og trolden Torvald står af toget ved Søndersø. Men der er ingen sø og ingen sti. De går ind i den mørke skov, hvor det er svært at se, hvad der er hvad. Så kommer de til søen og tager en båd hen over vandet til en hytte. ”Ho ho ho” lyder det i mørket, men de kan ikke se, hvad eller hvem det er. Fremme ved hytten kan de ikke finde nøglen og midt om natten går Torvald ud for at tisse. Så Tilde er alene tilbage og bliver mere og mere bange for lydene kommer tættere på. Nu er der nogen lige udenfor døren.
Norske Eli Hovdenaks baggrund som billedkunstner fornægter sig ikke, og det er en markant og original billedside, man præsenteres for i 'Det var ikke en busk'. Tegnet op med sort fedtfarve i en uskarp sjusket stil gemmer de tågede landskaber på mange uforklarlige detaljer og giver følelsen af, at natten har øjne og ”noget mere” lurer derude. Stemningen er bestemt dyster og uhyggen sniger sig langsomt frem, når noget nyt og uventet sker eller man ikke kan genkende noget som helst. I fantasien kan selv de mest uskyldige ting vokse sig store og skræmmende. Hvis ikke det er en busk, hvad er det så?
Eli Hovdenak gør brug af kontraster som lys og mørke, lille og stor, inde og ude, bange og tryg. For at bløde det hele lidt op er der indlagt små humoristiske detaljer. Mørket og frygten må heldigvis vige pladsen i historiens slutning, hvor man også får forklaringen på de høje lyde. En historie, som uvilkårligt sætter nysgerrigheden i spil og giver lyst til at snakke om, hvad man selv forestiller sig, der vil ske. Bogen kan anbefales til børn, der ikke let lader sig skræmme og alle, der holder af anderledes billedbøger med plads til refleksion.
- Log ind for at skrive kommentarer
En sælsom billedbog, som pirrer nysgerrigheden og giver grobund for gode snakke.
Denne originale og enten lidt eller noget uhyggelige billedbog - alt efter temperament - var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2019. Med et stærkt og originalt billedsprog nærer mørket frygten for det ukendte, som måske alligevel ikke er så skræmmende, når bare man har hinanden.
Fuglen Tilde og trolden Torvald står af toget ved Søndersø. Men der er ingen sø og ingen sti. De går ind i den mørke skov, hvor det er svært at se, hvad der er hvad. Så kommer de til søen og tager en båd hen over vandet til en hytte. ”Ho ho ho” lyder det i mørket, men de kan ikke se, hvad eller hvem det er. Fremme ved hytten kan de ikke finde nøglen og midt om natten går Torvald ud for at tisse. Så Tilde er alene tilbage og bliver mere og mere bange for lydene kommer tættere på. Nu er der nogen lige udenfor døren.
Norske Eli Hovdenaks baggrund som billedkunstner fornægter sig ikke, og det er en markant og original billedside, man præsenteres for i 'Det var ikke en busk'. Tegnet op med sort fedtfarve i en uskarp sjusket stil gemmer de tågede landskaber på mange uforklarlige detaljer og giver følelsen af, at natten har øjne og ”noget mere” lurer derude. Stemningen er bestemt dyster og uhyggen sniger sig langsomt frem, når noget nyt og uventet sker eller man ikke kan genkende noget som helst. I fantasien kan selv de mest uskyldige ting vokse sig store og skræmmende. Hvis ikke det er en busk, hvad er det så?
Eli Hovdenak gør brug af kontraster som lys og mørke, lille og stor, inde og ude, bange og tryg. For at bløde det hele lidt op er der indlagt små humoristiske detaljer. Mørket og frygten må heldigvis vige pladsen i historiens slutning, hvor man også får forklaringen på de høje lyde. En historie, som uvilkårligt sætter nysgerrigheden i spil og giver lyst til at snakke om, hvad man selv forestiller sig, der vil ske. Bogen kan anbefales til børn, der ikke let lader sig skræmme og alle, der holder af anderledes billedbøger med plads til refleksion.
Kommentarer