Anmeldelse
Det nye tyske højre af Jesper Vind
En kortfattet og let læst, men absolut fyldestgørende og nuanceret gennemgang af de seneste års højreskred i tysk politik.
Forfatteren er cand.mag. i tysk og historie og journalist ved Weekendavisen, og han demonstrerer et indgående kendskab til tysk politik. Han har fulgt det højrepopulistiske parti AfD, Alternative für Deutschland, på nærmeste hold, hvilket Weekendavisens læsere har nydt godt af. Nu sammenfatter han sit omfattende kendskab til de seneste års højrepopulistiske udvikling i Tyskland i en overskuelig og velskrevet bog. Han bygger på bøger og avisartikler, men i høj grad også på sine personlige indtryk. Han har overværet valgmøder og demonstrationer, talt med ”manden på gaden” og interviewet politikere, forskere og intellektuelle og andre med fingeren på pulsen. Det sættes alt sammen ind i en historisk og idé- og kulturhistorisk sammenhæng.
Tyskland er ikke det eneste europæiske land, hvor højrepopulistiske bevægelser har haft fremgang, men Tyskland adskiller sig alligevel tydeligt fra de øvrige lande pga. sin fortid. I årevis har tyskerne slæbt rundt på en kollektiv skyldfølelse og har derfor været yderst liberale i deres indvandringspolitik. De seneste års voldsomme flygtningestrømme, der har affødt kriminalitet og terror, og overgrebene på tyske kvinder i Köln nytårsnat har skabt harme i befolkningen og umiddelbart givet vind i sejlene til AfD. Det har også mindsket Angela Merkels popularitet, indtil hun tog folkestemningen alvorligt, strammede op på sin flygtningepolitik og cementerede sin position som Tysklands mest magtfulde politiker.
AfD, der er blevet valgt ind i flere delstatsparlamenter, var oprindeligt et ”professorparti” og rummer stadig flere akademikere, men tiltrækker i stigende grad ”almindelige” mennesker. Forfatteren tegner et billede af et meget broget parti, der rummer både rabiate højrepopulister, men også almindelige nationalkonservative. De er stærkt imod et multikulturelt Tyskland og ser migrationen som en katastrofe overalt i Vesten, og de nærer en udbredt mistillid til EU. Deres akilleshæl er den manglende kontrol med rabiate medlemmer, for selv om de ikke optager nynazister i partiet, er der rabiate partimedlemmer, hvis udtalelser tangerer det racistiske og nazistiske.
Det tyske politiske landskab er under forandring. Trods sit beskedne omfang giver bogen et indgående kendskab til det nye tyske højre. Måske er bevægelsen historien om et protestparti, der trods en lovende start splittes af indre modsætninger. Eller måske er det historien om et parti, der er på vej til at blive stuerent som Dansk Folkeparti, hvis det vel at mærke får en stærk leder, der kan foretage den nødvendige udrensning og sikre en bedre partidisciplin. Under alle omstændigheder vurderes det, at forudsætningerne for et højrenationalistisk parti fortsat er til stede i Tyskland.
En kortfattet og let læst, men absolut fyldestgørende og nuanceret gennemgang af de seneste års højreskred i tysk politik.
Forfatteren er cand.mag. i tysk og historie og journalist ved Weekendavisen, og han demonstrerer et indgående kendskab til tysk politik. Han har fulgt det højrepopulistiske parti AfD, Alternative für Deutschland, på nærmeste hold, hvilket Weekendavisens læsere har nydt godt af. Nu sammenfatter han sit omfattende kendskab til de seneste års højrepopulistiske udvikling i Tyskland i en overskuelig og velskrevet bog. Han bygger på bøger og avisartikler, men i høj grad også på sine personlige indtryk. Han har overværet valgmøder og demonstrationer, talt med ”manden på gaden” og interviewet politikere, forskere og intellektuelle og andre med fingeren på pulsen. Det sættes alt sammen ind i en historisk og idé- og kulturhistorisk sammenhæng.
Tyskland er ikke det eneste europæiske land, hvor højrepopulistiske bevægelser har haft fremgang, men Tyskland adskiller sig alligevel tydeligt fra de øvrige lande pga. sin fortid. I årevis har tyskerne slæbt rundt på en kollektiv skyldfølelse og har derfor været yderst liberale i deres indvandringspolitik. De seneste års voldsomme flygtningestrømme, der har affødt kriminalitet og terror, og overgrebene på tyske kvinder i Köln nytårsnat har skabt harme i befolkningen og umiddelbart givet vind i sejlene til AfD. Det har også mindsket Angela Merkels popularitet, indtil hun tog folkestemningen alvorligt, strammede op på sin flygtningepolitik og cementerede sin position som Tysklands mest magtfulde politiker.
AfD, der er blevet valgt ind i flere delstatsparlamenter, var oprindeligt et ”professorparti” og rummer stadig flere akademikere, men tiltrækker i stigende grad ”almindelige” mennesker. Forfatteren tegner et billede af et meget broget parti, der rummer både rabiate højrepopulister, men også almindelige nationalkonservative. De er stærkt imod et multikulturelt Tyskland og ser migrationen som en katastrofe overalt i Vesten, og de nærer en udbredt mistillid til EU. Deres akilleshæl er den manglende kontrol med rabiate medlemmer, for selv om de ikke optager nynazister i partiet, er der rabiate partimedlemmer, hvis udtalelser tangerer det racistiske og nazistiske.
Det tyske politiske landskab er under forandring. Trods sit beskedne omfang giver bogen et indgående kendskab til det nye tyske højre. Måske er bevægelsen historien om et protestparti, der trods en lovende start splittes af indre modsætninger. Eller måske er det historien om et parti, der er på vej til at blive stuerent som Dansk Folkeparti, hvis det vel at mærke får en stærk leder, der kan foretage den nødvendige udrensning og sikre en bedre partidisciplin. Under alle omstændigheder vurderes det, at forudsætningerne for et højrenationalistisk parti fortsat er til stede i Tyskland.
Kommentarer