En smuk kærlighedshistorie om mod og selvopofrelse med noget så originalt som en frimærkesamling som omdrejningspunkt.
Kristoff er lærling hos den meget berømte frimærkegravør Frederick Faber i Østrig i 1938, og for første gang i sit liv knytter Kristoff sig til andre mennesker, især den ældste datter, Elena, som han har et godt øje til. Men Faber-familien er jødisk og under Krystalnatten i 1938 forsvinder faderen. De to søstre får mulighed for at komme med en transport til England, men Elena nægter at tage af sted. Moderen bliver også anholdt, og da Østrig er blevet besat af Tyskland, får Kristoff til opgave at lave frimærker for tyskerne. Et arbejde, han ikke har lyst til, men som han bliver tvunget til, og da han samtidig holder Elena skjult, lever han et farligt liv.
I Los Angeles bor Katie, året er 1989, og hun er nylig blevet skilt og bruger det meste af sin fritid med at besøge sin far, som har Alzheimers. Han har en meget stor frimærkesamling, som Katie en dag bringer til vurdering, og det viser sig, at der i samlingen er et uåbnet brev med et meget sjældent frimærke på. Katie beslutter sig til at forsøge af finde frem til modtageren af brevet, og på historien springer nu på skift mellem 1938 og 1989, og da sløjfen er bundet har vi været tæt på inkarnerede frimærkesamlere, jødeforfølgelser, modstandsbevægelsen i Østrig og også i det tidligere Østberlin.
Udover at jeg har haft svært ved at lægge bogen fra mig, for jeg blev helt opslugt af historien, og den rørte mig meget, er det også en interessant historie om en del af modstandsbevægelsen, som jeg ikke har vidst noget om. Personerne i bogen er opdigtede, men der var virkelig gravører, som tog del i modstandsbevægelsen, blandt andet ved at forfalske dokumenter, og frimærker og placeringen af dem blev brugt til at sende hemmelige beskeder.
Der findes rigtig mange bøger om forfølgelse og udryddelse af jøder under 2. Verdenskrig, men jeg er sikker på, at denne bog vil tiltale de mange, som har læst eksempelvis ’Sarahs nøgle’ af Tatiana de Rosnay, ’Bogtyven’ af Markus Zusak og ’Den tyske pige’ af Armando Lucas Corres.
Kommentarer