Anmeldelse
Det går an af Carl Jonas Love Almqvist
- Log ind for at skrive kommentarer
En spændende rejserute og et jævnbyrdigt kærlighedsforhold uden giftermål danner ramme om denne gamle, men moderne roman fra 1839.
På dampskibet fra Stockholm tværs over Mälaren møder to unge mennesker hinanden, der opstår sympati, og vi følger med fra sidelinjen og håber det ender godt. Det er på sin vis en banal historie, mødet og den spirende kærlighed mellem Sara, der er glarmesterdatteren fra Lidköbing, og underofficeren Albert fra Stockholm. Sara er en yderst selvstændig og snusfornuftig smuk pige, der efter farens død selv driver glarmestervirksomheden videre og har kontroversielle tanker om frihed og ægteskab:
"Kan man så aldrig have fælles husholdning?
Man kan jo altid prøve. Hvis det går godt, kan man jo godt fortsætte, ligesom man altid fortsætter med al muligt andet, der går godt. Hvis det går dårligt, er det jo klogt at holde op. Men kærligheden mellem to mennesker skal først og fremmest fredes. Det må aldrig afhænge af, om man bor sammen eller har fælles husholdning, og hvordan det nu spænder af."
Alberts natur og gemyt er ganske anderledes ordinært, men han drages og påvirkes af Saras tanker på en måde, der synes ganske modsat den tid, romanen foregår i.
Romanen kan læses som en eviggyldig kærlighedshistorie. Men også som en herlig rejseroman, hvor man via nutidigt atlas med byer og lokaliteter kan følge hovedpersonerne på vej og samtidig opleve forskellige rejseformer.
Romanen går mere end an i dag, mens den i samtiden blev både forkætret og vakte stor skandale, så forfatteren blev tvunget til at opsige sin rektorstilling og begynde en omflakkende tilværelse. Han var langt forud for sin tid og regnes i dag som en af Sveriges store litterære skikkelser.
Det er et kup at genudgive denne roman i Ida Jessens suveræne oversættelse, der nænsomt både moderniserer sproget og opdaterer stednavne, så vi også i dag kan glædes over mødet med en af H. C. Andersens jævnaldrende, Carl Jonas Love Almqvist (1793-1866 ), hvis eget liv var mere spændende end en roman.
Nyoversat fra svensk af Ida Jessen efter 'Det går an'. Gyldendal, 2008. 130 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
En spændende rejserute og et jævnbyrdigt kærlighedsforhold uden giftermål danner ramme om denne gamle, men moderne roman fra 1839.
På dampskibet fra Stockholm tværs over Mälaren møder to unge mennesker hinanden, der opstår sympati, og vi følger med fra sidelinjen og håber det ender godt. Det er på sin vis en banal historie, mødet og den spirende kærlighed mellem Sara, der er glarmesterdatteren fra Lidköbing, og underofficeren Albert fra Stockholm. Sara er en yderst selvstændig og snusfornuftig smuk pige, der efter farens død selv driver glarmestervirksomheden videre og har kontroversielle tanker om frihed og ægteskab:
"Kan man så aldrig have fælles husholdning?
Man kan jo altid prøve. Hvis det går godt, kan man jo godt fortsætte, ligesom man altid fortsætter med al muligt andet, der går godt. Hvis det går dårligt, er det jo klogt at holde op. Men kærligheden mellem to mennesker skal først og fremmest fredes. Det må aldrig afhænge af, om man bor sammen eller har fælles husholdning, og hvordan det nu spænder af."
Alberts natur og gemyt er ganske anderledes ordinært, men han drages og påvirkes af Saras tanker på en måde, der synes ganske modsat den tid, romanen foregår i.
Romanen kan læses som en eviggyldig kærlighedshistorie. Men også som en herlig rejseroman, hvor man via nutidigt atlas med byer og lokaliteter kan følge hovedpersonerne på vej og samtidig opleve forskellige rejseformer.
Romanen går mere end an i dag, mens den i samtiden blev både forkætret og vakte stor skandale, så forfatteren blev tvunget til at opsige sin rektorstilling og begynde en omflakkende tilværelse. Han var langt forud for sin tid og regnes i dag som en af Sveriges store litterære skikkelser.
Det er et kup at genudgive denne roman i Ida Jessens suveræne oversættelse, der nænsomt både moderniserer sproget og opdaterer stednavne, så vi også i dag kan glædes over mødet med en af H. C. Andersens jævnaldrende, Carl Jonas Love Almqvist (1793-1866 ), hvis eget liv var mere spændende end en roman.
Nyoversat fra svensk af Ida Jessen efter 'Det går an'. Gyldendal, 2008. 130 sider.
Kommentarer