Anmeldelse
Det engelske harem af Anthony McCarten
- Log ind for at skrive kommentarer
Handlingen er kulørt som et romanblad, men sproget er velklingende, og de eviggyldige emner tro, håb og kærlighed behandles indtrængende og tankevækkende.
Londons etniske smeltedigel hvor øst møder vest er hyppigt skildret i såvel romaner som film i de senere år. Det multikulturelle samfund stiller store krav til vores næstekærlighed og åndelige spændstighed. I denne roman demonstreres det, hvordan begge sider har noget at lære af hinanden; der præsenteres overraskende nye synsvinkler, og moralske dilemmaer finder ukonventionelle løsninger.
Tyveårige Tracy bor stadig hjemme hos sine forældre i det faldefærdige højhus. De tre lever hver deres liv og har meget lidt at sige til hinanden. Tracy kommer igennem sine kedelige arbejdstimer ved kassen i supermarkedet ved at dagdrømme, men en dag koster hendes eskapisme jobbet. Tilfældigt havner hun som servitrice på en persisk vegetarrestaurant og bliver betaget af ejeren, den midaldrende korpulente Sam, og ikke mindst hans to smukke koner.
Da Tracy bliver Sams tredje kone, ramler idyllen. Hendes far bliver rasende, hendes utro ekskæreste jaloux og myndighederne kommer på krigsstien … Langsomt oprulles baggrunden for den utraditionelle familieform for læseren – ikke alt hænger sådan sammen, som omgivelsernes fordomme byder dem at tro. Det omgivende samfunds fantasier opmaler groteske scenarier af sexuel løssluppenhed uden forståelse for, at ægteskab i østens verden er en social foranstaltning.
Det er både en smuk kærlighedshistorie og en samfundssatire, hvor især de sociale myndigheders indgriben på nærmest kafkask facon gør indtryk. Skildringen af Tracys forældre med al deres hjælpeløse kærlighed til datteren er ligeledes meget gribende. Der bliver både malet med den brede pensel og kælet for detaljen; handlingen savner ikke drama og store følelser.
Undervejs har denne bog, der er så meget anderledes end hvad jeg ellers har læst på det sidste, formået at underholde, give indblik i fremmedartede skæbner og kulturer og udfordret på vanetænkningen – og det er vel dybest set formålet med overhovedet at læse …
- Log ind for at skrive kommentarer
Handlingen er kulørt som et romanblad, men sproget er velklingende, og de eviggyldige emner tro, håb og kærlighed behandles indtrængende og tankevækkende.
Londons etniske smeltedigel hvor øst møder vest er hyppigt skildret i såvel romaner som film i de senere år. Det multikulturelle samfund stiller store krav til vores næstekærlighed og åndelige spændstighed. I denne roman demonstreres det, hvordan begge sider har noget at lære af hinanden; der præsenteres overraskende nye synsvinkler, og moralske dilemmaer finder ukonventionelle løsninger.
Tyveårige Tracy bor stadig hjemme hos sine forældre i det faldefærdige højhus. De tre lever hver deres liv og har meget lidt at sige til hinanden. Tracy kommer igennem sine kedelige arbejdstimer ved kassen i supermarkedet ved at dagdrømme, men en dag koster hendes eskapisme jobbet. Tilfældigt havner hun som servitrice på en persisk vegetarrestaurant og bliver betaget af ejeren, den midaldrende korpulente Sam, og ikke mindst hans to smukke koner.
Da Tracy bliver Sams tredje kone, ramler idyllen. Hendes far bliver rasende, hendes utro ekskæreste jaloux og myndighederne kommer på krigsstien … Langsomt oprulles baggrunden for den utraditionelle familieform for læseren – ikke alt hænger sådan sammen, som omgivelsernes fordomme byder dem at tro. Det omgivende samfunds fantasier opmaler groteske scenarier af sexuel løssluppenhed uden forståelse for, at ægteskab i østens verden er en social foranstaltning.
Det er både en smuk kærlighedshistorie og en samfundssatire, hvor især de sociale myndigheders indgriben på nærmest kafkask facon gør indtryk. Skildringen af Tracys forældre med al deres hjælpeløse kærlighed til datteren er ligeledes meget gribende. Der bliver både malet med den brede pensel og kælet for detaljen; handlingen savner ikke drama og store følelser.
Undervejs har denne bog, der er så meget anderledes end hvad jeg ellers har læst på det sidste, formået at underholde, give indblik i fremmedartede skæbner og kulturer og udfordret på vanetænkningen – og det er vel dybest set formålet med overhovedet at læse …
Kommentarer