En unik lille fortælling, hvor sprog og stil er i højsædet. 'Det egyptiske mærke' er en fortælling næsten uden handling, men gør alligevel et uudsletteligt indtryk.
’Det Egyptiske mærke’ er næsten uden handling i elementær forstand, men vi følger den unge embedsmand Parnok, som på gaden ser en menneskemasse i færd med at lynche en tyveknægt. Han ringer til politiet og staten, men i revolutionsåret 1917 er disse officielle retsinstanser forsvundet og kaos hersker. "St. Petersborg havde udråbt sig selv til Nero", som Mandelsjtam skriver. Parnok overvejer selv at gribe ind, men indser sin magtesløshed og giver op. Karakteren Parnok refererer som sådan til 1800-tallets litterære yndlingsskikkelse i den russiske litteratur, den fortrykte embedsmand. Dostojevskijs ’Dobbeltgængeren’ og Gogols fortællinger ’Kappen’ falder umiddelbart ind.
Parnok beskrives i bogen som en person, der af en eller anden grund vækker massernes mishag. Sådanne mennesker kanøfles, kvinderne falder ikke for dem, og børnene bryder sig ikke om dem. I skolen blev Parnok kaldt for "fåret", "lakkloven", "det egyptiske mærke" og andre fornærmende øgenavne. Er læseren ikke selv velbevandret i tiden omkring 1917, og derfor ikke lige i stand til at udlede samtlige betydninger af disse ord, så giver Dalsgaard i forordet en forklaring. Her skal blot nævnes, at bogen skrives på baggrund af en opblussende antisemitisme, og at Mandelsjtam sandsynligvis har skrevet bogen på baggrund af en selvoplevet hændelse, hvor han overværede en jødes forsøg på at redde en mand fra at blive hængt på åben gade. Resultat var, at menneskemængden gik til angreb på jøden med kampråbet: "Giv jøderne nogle bank!"
Er man kun til store klassiske værker, hvor der males med den brede pensel, så er ’Det egyptiske mærke’ nok ikke lige sagen, men kan man som læser "nøjes" med, at det er sprog og stil, der er i fokus, er det en unik lille fortælling.
I forordet skriver oversætteren Mette Dalsgaard, at Mandelsjtam allerede i samtiden havde ry for at være svært tilgængelig. For en nutidig læser er han bestemt ikke lettere at læse, tværtimod. Heldigvis er bogen både forsynet med et til perioden introducerende forord og et udførligt noteapperat.
Kommentarer