Anmeldelse
Det dybe og det rene : en biografi om komponisten Vagn Holmboe
Biografi om en af Danmarks største komponister kaster nyt lys over mennesket Vagn Holmboe og hans musik.
Thomas Michelsen har skrevet en grundig og tankevækkende biografi om en af Danmarks største komponister, Vagn Holmboe (1909-1996). Med adgang til private breve og dagbøger tegner Michelsen et portræt af en kompromisløs kunstner, der unægtelig skabte stor kunst, men som også lod sig selv og sin familie betale en høj pris for den. Det er en både meget omfattende og meget velskrevet biografi, som alle med interesse for Holmboes musik bør stifte bekendtskab med.
Allerede som teenager havde Vagn Holmboe besluttet sig for at blive komponist og lagt en plan for, hvor mange symfonier han ville skrive. Da han som 16-årig søgte ind på konservatoriet i København for at realisere sin drøm, var det selveste Carl Nielsen, der godkendte hans ansøgning. Skæbnen ville, at Holmboe med årene fik status som Danmarks vel nok største komponist i generationen efter Nielsen, især takket været sine 13 symfonier. Men intet var givet på forhånd og de tidlige år var en hård kamp for at stå på egne ben, både menneskeligt og musikalsk.
Thomas Michelsen skildrer et menneske, hvis kunstneriske viljestyrke (eller stædighed) var enorm, og som hele livet igennem satte sin musik før alt andet. Det trak enorme veksler på familien. Hustruen Meta May Holmboe, som Vagn mødte i begyndelsen af 1930’erne, måtte opgive en ellers lovende karriere som koncertpianist, så hendes mand kunne få tid til musikken, og deres børn måtte leve med en ofte fjern og fraværende far. Samtidig afdækker Thomas Michelsen en række affærer, som Vagn Holmboe havde med andre kvinder op gennem 1950’erne. De erotiske sidespring gjorde næsten en ende på ægteskabet, men var også en afgørende kunstnerisk inspirationskilde for Holmboe.
’Det dybe og det rene’ er utrolig vellykket, både som biografi og som et stykke musikformidling. Skildringen af Vagn Holmboe lader ingen tvivl tilbage om, at her var tale om en genial kunstner, men også om en mand med mange brister, som i Thomas Michelsens dybdegående og detaljerede portræt træder frem i al sin kompleksitet. Samtidig er Thomas Michelsen en formidabel formidler af Holmboes musik og de idealer, der formede den. Det var netop Vagn Holmboes ubønhørlige søgen efter ’det dybe og det rene’ i musikken – altså en musik, der var både følelsesfuld og formfuldendt – som drev ham til at skabe stor kunst, men som også kostede ham og hans nærmeste så meget.
Med sine næsten 500 tætskrevne sider er ’Det dybe og det rene’ lidt af en mundfuld, og meget er med om den farverige familie og barndommen i Horsens, om studierne af den østeuropæiske og arabiske folkemusik, der betød så meget for Holmboe og ikke mindst om den livslange fascination af buddhismen, som spillede en langt større rolle for Holmboes musik, end man hidtil har vidst. Thomas Michelsen har skrevet noget nær den definitive bog om Vagn Holmboe, og det smukke ved den er, at den – som alle gode biografier – ikke når frem til noget endeligt facit om sin hovedperson, men lægger op til videre diskussion og et fornyet engagement i Vagn Holmboes værk.
Biografi om en af Danmarks største komponister kaster nyt lys over mennesket Vagn Holmboe og hans musik.
Thomas Michelsen har skrevet en grundig og tankevækkende biografi om en af Danmarks største komponister, Vagn Holmboe (1909-1996). Med adgang til private breve og dagbøger tegner Michelsen et portræt af en kompromisløs kunstner, der unægtelig skabte stor kunst, men som også lod sig selv og sin familie betale en høj pris for den. Det er en både meget omfattende og meget velskrevet biografi, som alle med interesse for Holmboes musik bør stifte bekendtskab med.
Allerede som teenager havde Vagn Holmboe besluttet sig for at blive komponist og lagt en plan for, hvor mange symfonier han ville skrive. Da han som 16-årig søgte ind på konservatoriet i København for at realisere sin drøm, var det selveste Carl Nielsen, der godkendte hans ansøgning. Skæbnen ville, at Holmboe med årene fik status som Danmarks vel nok største komponist i generationen efter Nielsen, især takket været sine 13 symfonier. Men intet var givet på forhånd og de tidlige år var en hård kamp for at stå på egne ben, både menneskeligt og musikalsk.
Thomas Michelsen skildrer et menneske, hvis kunstneriske viljestyrke (eller stædighed) var enorm, og som hele livet igennem satte sin musik før alt andet. Det trak enorme veksler på familien. Hustruen Meta May Holmboe, som Vagn mødte i begyndelsen af 1930’erne, måtte opgive en ellers lovende karriere som koncertpianist, så hendes mand kunne få tid til musikken, og deres børn måtte leve med en ofte fjern og fraværende far. Samtidig afdækker Thomas Michelsen en række affærer, som Vagn Holmboe havde med andre kvinder op gennem 1950’erne. De erotiske sidespring gjorde næsten en ende på ægteskabet, men var også en afgørende kunstnerisk inspirationskilde for Holmboe.
’Det dybe og det rene’ er utrolig vellykket, både som biografi og som et stykke musikformidling. Skildringen af Vagn Holmboe lader ingen tvivl tilbage om, at her var tale om en genial kunstner, men også om en mand med mange brister, som i Thomas Michelsens dybdegående og detaljerede portræt træder frem i al sin kompleksitet. Samtidig er Thomas Michelsen en formidabel formidler af Holmboes musik og de idealer, der formede den. Det var netop Vagn Holmboes ubønhørlige søgen efter ’det dybe og det rene’ i musikken – altså en musik, der var både følelsesfuld og formfuldendt – som drev ham til at skabe stor kunst, men som også kostede ham og hans nærmeste så meget.
Med sine næsten 500 tætskrevne sider er ’Det dybe og det rene’ lidt af en mundfuld, og meget er med om den farverige familie og barndommen i Horsens, om studierne af den østeuropæiske og arabiske folkemusik, der betød så meget for Holmboe og ikke mindst om den livslange fascination af buddhismen, som spillede en langt større rolle for Holmboes musik, end man hidtil har vidst. Thomas Michelsen har skrevet noget nær den definitive bog om Vagn Holmboe, og det smukke ved den er, at den – som alle gode biografier – ikke når frem til noget endeligt facit om sin hovedperson, men lægger op til videre diskussion og et fornyet engagement i Vagn Holmboes værk.
Kommentarer