Anmeldelse
Det der skiller os
Stort anlagt amerikansk slægtsroman byder på en medrivende og nuanceret fortælling om identitet, race og livsvalg.
Da de enæggede tvillingesøstre Desiree og Stellas veje skilles, og deres tilværelser former sig vidt forskelligt, får det store konsekvenser for dem og deres familier. Henover fire årtier og tre generationer i en tid præget af raceuroligheder og borgerretsbevægelsens spæde opstart udruller Brit Bennett et spændende portræt af et splittet USA og en række medrivende skæbnefortællinger om at stræbe efter et bedre liv.
I 1950’erne vokser de to enæggede tvillingesøstre, Desiree og Stella Vignes op i den lille sydstatsflække Mallard i Louisiana, som er så lille, at den ikke er indtegnet på noget kort og ej heller kendt af den øvrige offentlighed. Det er et uroligt og barsk miljø, hvor søstrene som små er vidner til deres fars lynchning og moren, Adele, der må knokle for hvide familier for at forsørge familien. I Mallard er man besat af hudfarve og at gifte sig lysere end ens egen hudtone, så man gennem generationerne er blevet lysere og lysere i huden. Dette gør sig også gældende for Stella og Desiree.
Efter at Adele har sendt begge piger ud at tjene for en hvid familie, beslutter de uadskillelige nu 16-årige søstre at stikke af hjemmefra. Efter et par år i New Orleans prøver Stella en dag stiller sig i køen for hvide og indser, at det eneste hun behøver at gøre for at blive accepteret som hvid er at opføre sig som en. Denne scene bliver romanens kardinalpunkt, da Stella senere uden et ord pludselig forlader Desiree og klipper alle tråde til sin fortid.
10 år senere i 1960’erne dukker Desiree ud af det blå op i Mallard på flugt fra sin voldelige ægtemand. Med sig har hun sin datter lille Jude, som er så sort, at det vækker opsigt i det lille samfund. Stella har ikke ladet høre fra sig i de forgangne år og hverken Adeles kæreste, som er dusørjæger, eller Desiree har haft held til at opspore hende. Det skyldes, at Stella har været særdeles dygtig til at slette sine spor og nu er gift med en hvid mand og bor i Californien i et hvidt velhaverkvarter med deres datter Kennedy.
Centralt i 'Det der skiller os' står det moralske dilemma omkring Stellas forkastelse af sin baggrund og de konsekvenser, det får for hende selv og familien. Romanen rejser nogle interessante refleksioner om, hvad arv, miljø og hudfarve betyder for identiteten, og dette eksemplificeres yderligere gennem Stella og Desirees døtre, Jude og Kennedy, og flere andre bipersoner. Det er også en interessant diskussion, hvor langt man vil gå for et bedre liv med tryghed og bedre livsvilkår og om prisen er for høj.
'Det der skiller os' er medrivende, vedkommende og indimellem en smule langtrukken, men bæres frem af forventningen om, hvorvidt de to søstre genforenes. Adele og Desirees skæbner bliver på bekostning af en vidtforgrenet handling spændt ud over fire årtier lidt for anonyme. Disse små forbehold står dog ikke i vejen for varmt at anbefale denne roman med bred appel og noget på hjerte med sine temaer omkring identitet, hudfarve, køn og livsvalg.
Brit Bennetts stemningsmættede sprog fremkalder billeder på nethinden, og derfor kan det ikke undre, at streamingtjenesten HBO allerede har sikret sig tv-rettighederne.
Stort anlagt amerikansk slægtsroman byder på en medrivende og nuanceret fortælling om identitet, race og livsvalg.
Da de enæggede tvillingesøstre Desiree og Stellas veje skilles, og deres tilværelser former sig vidt forskelligt, får det store konsekvenser for dem og deres familier. Henover fire årtier og tre generationer i en tid præget af raceuroligheder og borgerretsbevægelsens spæde opstart udruller Brit Bennett et spændende portræt af et splittet USA og en række medrivende skæbnefortællinger om at stræbe efter et bedre liv.
I 1950’erne vokser de to enæggede tvillingesøstre, Desiree og Stella Vignes op i den lille sydstatsflække Mallard i Louisiana, som er så lille, at den ikke er indtegnet på noget kort og ej heller kendt af den øvrige offentlighed. Det er et uroligt og barsk miljø, hvor søstrene som små er vidner til deres fars lynchning og moren, Adele, der må knokle for hvide familier for at forsørge familien. I Mallard er man besat af hudfarve og at gifte sig lysere end ens egen hudtone, så man gennem generationerne er blevet lysere og lysere i huden. Dette gør sig også gældende for Stella og Desiree.
Efter at Adele har sendt begge piger ud at tjene for en hvid familie, beslutter de uadskillelige nu 16-årige søstre at stikke af hjemmefra. Efter et par år i New Orleans prøver Stella en dag stiller sig i køen for hvide og indser, at det eneste hun behøver at gøre for at blive accepteret som hvid er at opføre sig som en. Denne scene bliver romanens kardinalpunkt, da Stella senere uden et ord pludselig forlader Desiree og klipper alle tråde til sin fortid.
10 år senere i 1960’erne dukker Desiree ud af det blå op i Mallard på flugt fra sin voldelige ægtemand. Med sig har hun sin datter lille Jude, som er så sort, at det vækker opsigt i det lille samfund. Stella har ikke ladet høre fra sig i de forgangne år og hverken Adeles kæreste, som er dusørjæger, eller Desiree har haft held til at opspore hende. Det skyldes, at Stella har været særdeles dygtig til at slette sine spor og nu er gift med en hvid mand og bor i Californien i et hvidt velhaverkvarter med deres datter Kennedy.
Centralt i 'Det der skiller os' står det moralske dilemma omkring Stellas forkastelse af sin baggrund og de konsekvenser, det får for hende selv og familien. Romanen rejser nogle interessante refleksioner om, hvad arv, miljø og hudfarve betyder for identiteten, og dette eksemplificeres yderligere gennem Stella og Desirees døtre, Jude og Kennedy, og flere andre bipersoner. Det er også en interessant diskussion, hvor langt man vil gå for et bedre liv med tryghed og bedre livsvilkår og om prisen er for høj.
'Det der skiller os' er medrivende, vedkommende og indimellem en smule langtrukken, men bæres frem af forventningen om, hvorvidt de to søstre genforenes. Adele og Desirees skæbner bliver på bekostning af en vidtforgrenet handling spændt ud over fire årtier lidt for anonyme. Disse små forbehold står dog ikke i vejen for varmt at anbefale denne roman med bred appel og noget på hjerte med sine temaer omkring identitet, hudfarve, køn og livsvalg.
Brit Bennetts stemningsmættede sprog fremkalder billeder på nethinden, og derfor kan det ikke undre, at streamingtjenesten HBO allerede har sikret sig tv-rettighederne.
Kommentarer