Noveller i lommebogsformat fulde af visdom, detalje, humor, benægtelse, mystik, poesi og smuk natur.
Forlaget Vandkunsten har udgivet Lydia Davis’ novellesamling Almost no memory fra 1997 i serien ‘Store fortællere i lommeformat’, og det er rigtigt set. Det ER en stor bog i lommeformat, den føles som en notesbog at sidde med i hånden. Først syntes jeg, det var en lidt pudsig størrelse, men som jeg er kommet igennem novellerne, historierne, de filosofiske fabuleringer er det gået op for mig, at formatet netop er passende. Det føles som et blik ind i en forfatters notesbog. Små øjebliksbilleder og filosofiske overvejelser af begreber og fine lidt længere historier af forskellig karakter.
“..og skønt vores arbejdsgivere var venlige mennesker, tilgav de os nok aldrig helt for det, der skete med en af hundene”. Sådan indleder Lydia Davis en af de lidt længere historier ‘St. Martin’. Her skal et unavngivent par have en vintersæson til at gå, mens de hunde- og hussitter. Historien beskriver meget fint naturen på stedet og parrets oplevelser med naboer, lejere, kulden, de lokale jægere og de to hunde, de skal passe, og som det går galt med. En historie jeg rigtigt godt kunne lide.
Jeg er også ret begejstret for den korte fortælling ‘Tabte ting’, hvor forfatteren rammer ret præcist med sin beskrivelse af, hvad en tabt ting er: “...så er ringen stadig ikke tabt for sig selv, men er der, blot ikke der, hvor jeg er…” I den meget korte ‘Hernedefra, som en nabo’ kringler Lydia Davis sig rundt med en masse benægtelser om det ikke at være sin underbo og derfor ikke at kunne forstå og høre, hvor frygtelig man selv lyder og egentlig være glad for det.
Det er ikke alle lige lette tekster. De tager tid at læse, selvom de er korte, men det lønner sig. Jeg ville tage dem i små doser og måske flere gange for at få alle detaljer med. Lydia Davis er på samme tid meget præcis, ligetil og tydelig men også tvetydig, gådefuld og kringlet. En rigtigt fin samling historier og et forfatterskab, det bestemt er værd at investere mere tid i.
Oprindeligt skrevet af Lise Falck Hansen, Litteratursiden.
Kommentarer