En anderledes og original roman om kærlighed og tid, og om smerten ved altid at savne.
Audrey Niffenegger debuterer som romanforfatter med denne meget smukke og specielle kærlighedshistorie, der foregår over en periode på næsten 80 år. Romanen er solgt til udgivelse i 27 lande.
Henry er bibliotekar og født med en genetisk sygdom (kronolepsi), der gør, at han falder ud af tiden, når han bliver stresset. Så dukker han op et andet sted i en anden tid – nøgen, sulten og uden viden om, hvornår han kan vende tilbage til nutiden.
Under en af sine rejser møder han sin fremtidige kones 6-årige jeg, og det bliver starten på en fin kærlighedshistorie, der er mere kompleks end som så. For Henry har en viden om fremtiden, men ingen muligheder for at ændre på den. Så de ting, han ved, er han nødt til at holde for sig selv, for ikke at forstyrre andres sjælefred.
Den 6-årige Clare bliver hurtig glad for Henry, som giver hende et skema over de datoer, hvor han dukker op og besøger hende. Hun venter med større og større længsel på besøgene, og da hun fylder 18 år, er hun forelsket og klar til Henry.
Men de må vente, for der går endnu nogle år, før de mødes i real tid. Og da de gør det, er det pludselig Clare, som ved mere end Henry, for det var hans ældre jeg, der rejste tilbage til hendes barndom.
Det lyder kringlet, og det er det på en måde også. Men det er velskrevet, og jeg synes, at Niffenegger får mange spændende dilemmaer med omkring tidsrejser og paradokser. Derudover er det også en fin kærlighedshistorie, som slutter mere alvorligt, end man først tror.
Niffenegger er en alsidig dame. Hun er billedkunstner og professor og med "Den tidsrejsendes kvinde" også forfatter. Trods de 557 sider med yderst springende tid- og stedforhold, så holder hun fint styr på handlingen, og man gelejdes sikkert frem. Trådene samles til sidst, og underholdningen er i top.
En absolut læseværdig roman, og jeg ser personligt frem til flere bøger fra hendes hånd.
Oversat af Jens Christian Grøndahl. Aschehoug, 2005. 557 sider Kr 249,-
Kommentarer