I tredje del af Ørlunds ambitiøse, men ikke helt vellykkede, thriller fortsætter den indviklede skyggedans mellem efterretningsagenter og terrorgrupper.
Lars Ørlunds nyeste roman med efterretningsagenten John Norton kan læses uafhængigt af de tidligere to bind, men ønsker man det fulde udbytte af læsningen, må man have kendskab til de tidligere begivenheder. Som forfatter lægger Lars Ørlund sig på fornem vis i kølvandet på spion- og agentgenrens store navne som Le Carré og Ludlum. Ørlunds historier er fuldt på højde med forbillederne, i hvert fald hvad angår kendskabet til Afrika, miljøer og bevæggrunde, religioner og internationale spilleregler og mekanismer. Det der ikke helt lykkes for Lars Ørlund er derimod kunsten at få viderebragt sin enorme viden til spændingslæsning.
Historien har De Olympiske Lege i London som scene, og kort fortalt går det hele ud på, at forskellige engelske efterretningstjenester prøver at lokalisere og afværge planlagte terrorhandlinger. Til at lede og koordinere dette vanskelige arbejde nedsættes en særlig gruppe med John Norton i spidsen. Norton er ellers helt ude i kulden efter tidligere hændelser og har i lang tid boet i selvvalgt isolation i Skotland. Selvom flere kræfter indenfor efterretningstjenesten hellere så ham død, bliver han nu, grundet sin store viden og indsigt, hentet til London.
Og truslerne er mange: Forskellige arabiske terrorgrupper, Boko Haram fra Afrika, forskellige selvbestaltede europæiske konvertitter, det nye IRA og endelig den mystiske serber med sin helt egen dagsorden. Spørgsmålet er nu, om Nortons gruppe kan nå at opspore planerne og i bedste fald forhindre de attentater, som vil være fatale for England. Tidspresset er enormt, og det hele bliver bestemt ikke nemmere af, at der indenfor egne rækker er folk med deres helt egen dagsordener.
Det er en af de historier, hvor det vrimler med personer og steder, men forfatteren har rigtig fint styr på sin indviklede handling, og det som i lang tid kunne virke som et lidt halvkedeligt og forudsigeligt plot, formår han at få ændret undervejs, så bogen slutter ganske hæsblæsende og spændende. Ørlund benytter det velkendte spændings-trick med skiftevis at lade fokus være hos de mange forskellige personer, og det giver historien både dynamik og liv.
Langt hen ad vejen er historien temmelig usandsynlig og lidt for ofte fremvises en række ”letkøbte hovsa-løsninger” og underligt uopklarede handlingstråde. Historien kammer dog for alvor over, fordi forfatterens indfletter geografiske og historiske facts og hele tiden vil være forklarende omkring forskellighederne i religionerne og de historiske baggrunde. På trods af disse indvendinger har romanen en ganske høj underholdningsværdi, og den giver stof til eftertanke.
Kommentarer