Anmeldelse
Den røde boomerang af Kim Jørgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
”Der er koldt på toppen” plejer man at sige. I denne roman møder du en mand der har mærket kulden på toppen, men pludselig brænder gulvet under ham!
En mørk vinteraften mødes to mænd på et afsidesliggende sted. Uvidende om at de på afstand bliver betragtet af en person, forsøger den ene af mændene at slå den anden ihjel.
Klaus Winther er en rig, samvittighedsløs og magtsyg byggematador. Han har opbygget et kæmpe dansk finansimperium og holder hele lokalsamfundet i sin hule hånd. Desuden er han kæphøj og meget bevidst om sin egen position, hvilket han ikke undgår at lade skinne igennem i mødet med andre mennesker. Desværre for Klaus Winther har alting sin pris, og onde gerninger har det med at indhente én til sidst. For da Klaus Winther finder ud af, at mennesker fra fortiden begynder at indhente ham, føler han sig slet ikke så usårlig længere.
Mennesker mødes, både tilfældigt og med en dybere sammenhæng, men alle med den samme dagsorden. At få Klaus Winther straffet for de ugerninger, han har begået på sin vej mod toppen.
’Den Røde Boomerang’ handler mest af alt om magt, og om hvad hungeren efter magt kan gøre ved et menneske. Den handler dog også om, at der inde bag ved ethvert koldhjertet menneske, gemmer sig en skæbne og en samvittighed, hvis bare man leder længe nok.
Hovedpersonen Klaus Winther kan ikke undgå at minde én om flere af tidens skandaleramte finansmænd, såsom Klaus Riskjær og Stein Bagger, og mon ikke også forfatteren har været inspireret af disse magtens mænd, da han satte sig til tasterne for at skrive denne underholdende roman?
Jeg vil ikke betegne romanen som en krimi, men nærmere som en spændingsroman. Formålet med romanens handling er ikke at opklare en mordgåde, men nærmere at få de rigtige til at tage deres straf. Derfor vil jeg anbefale bogen til læsere, der interesserer sig for emner som magt, korruption og finansverdenen.
Kim Jørgensen har i 2008 udgivet romanen ’For fondens skyld’ som også foregår i finansverdenen. Derudover har han også udgivet en børnebog.

Kommentarer