Selvbiografisk, ulykkelig lidenskabshistorie om hvad det indebærer, ikke at blive bekræftet som en rigtig kvinde; fortælleren skildrer hudløst sine bekendtskaber i det svenske high-society.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
anbefalet af bibliotekar Nan Ehrenstråle, Københavns Kommunes Biblioteker
Lån bogen på
Da Carina Rydberg, en af Sveriges fornemste unge forfatterinder, i 1997 udgav romanen "Den højeste kaste", vakte det furore i Sverige. Aviserne mente, at den var skrevet som en hævnakt over to mænd, som forfatterinden havde haft et forhold til. Sandt er, at romanen nævner nulevende personer ved navns nævnelse og dermed er en nøgleroman, og at hovedpersonen, en ung forfatterinde ved navn Carina, oplever, at hendes venner tror, at hun vil tage hævn over de to mænd, når hun fortæller, at hun skriver på en ny roman om dem.
Det første kærlighedsforhold udspiller sig i Indien. Carina er på rejse og møder en ung filminstruktør fra en af de højeste kaster. Han tiltrækkes af den unge europæiske kvindelige forfatterinde men har samtidig andre ved siden af. Forholdet præges af ydmygelser og smerte og ender ved Carinas hjemrejse.
Tilbage i Stockholm genoptager Carina sit normale liv: livet på byens caféer og restauranter. Hun støder ind i advokaten Rolf, de mødes oftere og oftere (altid tilfældigt ), og det bemærkes af omgangskredsen, som tror, at de to har et forhold til hinanden.
Læseren ved, at så langt når det aldrig. Rolf er ustabil, drikfældig og ikke interesseret nok. Forholdet strækker sig aldrig længere end til disse tilfældige møder og en enkelt invitation fra Rolf til en fest, der ender i ydmygelse for Carina. Da Rolf ved en senere lejlighed åbenlyst viser sin interesse for en anden kvinde er Carinas ydmygelse total, og hun beslutter sig for at skrive sig ud af situationen.
Carina er vant til ydmygelser og nedture. I korte tilbagerids til barndommen fortælles om en ensom pige, som står uden for fællesskabet - pigen ingen af de andre vil lege med, og som står længst nede på rangstigen. Tilstanden forfølger hovedpersonen i voksenlivet - og helt frem til de to lunkne og utilfredsstillende kærlighedsforhold. Hun er altid den, ingen vil være sammen med: hun er ikke en fra den højeste kaste.
Romanen skrider frem gennem beskrivelsen af de små hændelser. På det ydre plan sker ikke ret meget, men situationsbeskrivelserne og forfatterens interesse for forholdet mellem mennesker er dybt fascinerende. Man genkender situationerne og fanges ind med det samme.
Forfatterens univers kan minde om Nikoline Werdelins 'Café', men stikker dybere - for livet er trods alt ikke en tegneserie!
Tiderne Skifter
Romannet - 1. marts 2002
|
|
|
|
Kommentarer