Den gyldne løve af Wilbur Smith

Hal Courtney må atter kæmpe for retfærdighed og frihed i denne tempofyldte og typiske Wilbur Smith-roman. ’Den gyldne løve’ er underholdende men ikke forfatterens bedste.

Denne bog er en typisk Wilbur Smith-roman, hvor havets farer, pirateri, kidnapning og slaveri koges sammen i en hæsblæsende historie om overlevelse. Det er de godes kamp mod de onde. Og som altid er det tydeligt, hvem der er skurke og helte. Det er ren og skær underholdning, hvor man fanges på første side og føres sikkert igennem alle farer til sidste side. Forfatterens kærlighed til og fascination af Afrika kan tydeligt mærkes og kontinentet og dets oprindelige befolkning har en fremtrædende plads i historien.

I denne fortælling om Henry Hal Courtney roder han sig atter en gang ud i problemer. Under et tidligere slag har han stort set slået Grippen ihjel. Grippen har trods alle ods overlevet slag, brand og skibsforlis, og ønsker nu hævn over Courtney og hans kæreste, general Nazet. Også den britiske konsul på Zanzibar har et horn i siden på Courtney. Da Zanzibars sultan Jahan øjner en chance for at gøre op med sin gamle fjende, general Nazet, via Grippen og konsul Greys hævn over Courtney, skabes nye farlige alliancer. Uvidende om hævntogtet må Courtney først kæmpe mod sørøvere og senere mod en snigmorder. Størst bliver hans problemer og hjertesorger, da den gravide Judith Nazet kidnappes under et besøg på Zanzibar. Hvem har hende? Og kan Hal befri hende, inden hun bliver solgt som slave?

Wilbur Smith har efterhånden skrevet mange bøger, hvor den primære handling foregår i Afrika eller på havene omkring kontinentet. Mange af bøgerne er i enten Ballantyne- eller Courtney-serierne – eller i særlige tilfælde en krydsning mellem de to serier. ’Den gyldne løve’ er en del af Courtney-serien, tidsmæssigt ligger den mellem ’Rovfuglene’ og ’Monsun’, der er udkommet på dansk i henholdsvis 1997 og 1999. Serien var ellers tidsmæssigt blevet ført op til 1969 i ’Rævens bytte’, men jeg må ærligt indrømme, at de bøger, der har været mest gribende, har været dem, der foregår i Afrika i 1700-og 1800-tallet. Derfor synes jeg, at det klæder denne roman at gå tilbage til tidligere tiders Courtney-historie. Dog er den roman ikke helt på højde med tidligere romaner. Måske er forfatteren ved at løbe tør for skrivekraft? Følelserne i bogen er i hvert fald ikke så mærkbare, som de har været i de øvrige bøger. Dette skal dog ikke forhindre nogen i at læse bogen, for Wilbur Smith forstår stadig at underholde.