Anmeldelse
Den danske Tysklandsbrigade 1947-1958 af Peter Hertel Rasmussen
Den første samlede beskrivelse af den danske Tysklandsbrigades historie er et omfangsrigt, gedigent og videnskabeligt velfunderet værk.
Forfatteren er historiker med en fortid i Udenrigsministeriet. Han giver en meget detaljeret gennemgang af den danske Tysklandsbrigade (senere Tysklandskommandoet), der eksisterede fra 1947-1958. Det er et hidtil underbelyst emne, der nu får en velkommen videnskabelig behandling, som inddrager flere perspektiver: det indenrigspolitiske, det udenrigs- og sikkerhedspolitiske, det militærhistoriske og det mentalhistoriske.
Kildehenvisningerne og de mange fodnoter understreger, at det er et videnskabeligt værk, men sproget er så klart og præcist og indholdet så overskueligt disponeret, at alle med interesse for emnet kan læse bogen. Det er en bog, der vil blive stående som et uomgængeligt værk om en vigtig del af Danmarks nyere udenrigspolitiske historie.
Tysklandsbrigaden var i begyndelsen et lille bidrag til den britiske besættelse af Tyskland. En taknemmelighedsgæld over for Storbritannien, som havde været med til at befri Danmark. Som en sidegevinst fremskyndede det hjemsendelsen af de tyske flygtninge i Danmark. Det var en skelsættende begivenhed i dansk udenrigspolitisk historie og første gang siden 1816, at en dansk militær enhed deltog i besættelsen af et andet land i fredstid. Det blev også skelsættende i den forstand, at Danmark opgav sin hidtidige neutralitetspolitik til fordel for en alliancepolitik, der førte til optagelsen i NATO i 1949.
Fra 1949 blev brigaden til Tysklandskommandoet, og i takt med Den Kolde Krig og truslen fra Sovjetunionen blev dets opgaver ændret. Sammen med en mindre britisk hærenhed blev det nu en vigtig brik i forsvaret af den jyske halvø. Situation ændrede sig igen med Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO i 1955, og Tysklandskommandoets betydning blev gradvist reduceret, og det blev endeligt opløst i 1958.
De militærpolitiske og de inden- og udenrigspolitiske aspekter får naturligt nok en særlig grundig behandling, men det er interessant, at forfatteren også inddrager det menneskelige aspekt. Han giver et godt indblik i danskernes syn på tyskerne og omvendt og beskriver, hvordan de omgikkes hinanden og hvilke restriktioner, de var underlagt.
Den første samlede beskrivelse af den danske Tysklandsbrigades historie er et omfangsrigt, gedigent og videnskabeligt velfunderet værk.
Forfatteren er historiker med en fortid i Udenrigsministeriet. Han giver en meget detaljeret gennemgang af den danske Tysklandsbrigade (senere Tysklandskommandoet), der eksisterede fra 1947-1958. Det er et hidtil underbelyst emne, der nu får en velkommen videnskabelig behandling, som inddrager flere perspektiver: det indenrigspolitiske, det udenrigs- og sikkerhedspolitiske, det militærhistoriske og det mentalhistoriske.
Kildehenvisningerne og de mange fodnoter understreger, at det er et videnskabeligt værk, men sproget er så klart og præcist og indholdet så overskueligt disponeret, at alle med interesse for emnet kan læse bogen. Det er en bog, der vil blive stående som et uomgængeligt værk om en vigtig del af Danmarks nyere udenrigspolitiske historie.
Tysklandsbrigaden var i begyndelsen et lille bidrag til den britiske besættelse af Tyskland. En taknemmelighedsgæld over for Storbritannien, som havde været med til at befri Danmark. Som en sidegevinst fremskyndede det hjemsendelsen af de tyske flygtninge i Danmark. Det var en skelsættende begivenhed i dansk udenrigspolitisk historie og første gang siden 1816, at en dansk militær enhed deltog i besættelsen af et andet land i fredstid. Det blev også skelsættende i den forstand, at Danmark opgav sin hidtidige neutralitetspolitik til fordel for en alliancepolitik, der førte til optagelsen i NATO i 1949.
Fra 1949 blev brigaden til Tysklandskommandoet, og i takt med Den Kolde Krig og truslen fra Sovjetunionen blev dets opgaver ændret. Sammen med en mindre britisk hærenhed blev det nu en vigtig brik i forsvaret af den jyske halvø. Situation ændrede sig igen med Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO i 1955, og Tysklandskommandoets betydning blev gradvist reduceret, og det blev endeligt opløst i 1958.
De militærpolitiske og de inden- og udenrigspolitiske aspekter får naturligt nok en særlig grundig behandling, men det er interessant, at forfatteren også inddrager det menneskelige aspekt. Han giver et godt indblik i danskernes syn på tyskerne og omvendt og beskriver, hvordan de omgikkes hinanden og hvilke restriktioner, de var underlagt.
Kommentarer