Skribent
01 jan.00
Anmeldelse
Den bortkomne af Hans-Ulrich Treichel
Et lille mesterværk er bogen blevet kaldt ved sin fremkomst i Tyskland. Det er forfatterens romandebut og - regner man med - delvis selvbiografisk.
Bogen beskriver en tragisk begivenhed under 2. verdenskrig: Et tysk barn, som forældrene lige akkurat har nået at få et fotografi af, kommer bort i krigens sidste dage, hvor russerne vælter ind over Tyskland. Men den virkelige tragedie i bogen er broderens, fortællerens.
Forældrene er som besat af tanken om at genfinde den bortkomne broder, og al deres opmærksomhed og livsindhold drejer sig om dette. Et hittebarn, "nr. 2307" kan muligvis være deres, og derfor gennemgår de sammen med den såkaldte "ægteskabelige" søn alverdens groteske fysiognomiske prøver: makabre blodprøver, kranieopmålinger, sammenlignende målinger af kæbeparti m.v...lige til storetåbaldernes teltbuemønster....! Mere og mere ulykkelig, overset og fyldt af skam og skyld bliver den tilbageværende broder slæbt igennem alle prøverne. Omstændeligheden i disse er et af den lille bogs virkemidler; men undgår ikke til sidst også at blive lidt for meget, i hvert fald for mig. Den lille beklemmende, ind imellem grotesk morsomme, fortælling er også meget moralsk. En idé, som tilhører fortiden, tager fuldstændig magten, så hele den nære tilværelse går i spåner, og specielt en brors sjæl ofres på alteret.
Rosinante, 1999. 104 sider.
BogWeb - 1. januar 2000
Forældrene er som besat af tanken om at genfinde den bortkomne broder, og al deres opmærksomhed og livsindhold drejer sig om dette. Et hittebarn, "nr. 2307" kan muligvis være deres, og derfor gennemgår de sammen med den såkaldte "ægteskabelige" søn alverdens groteske fysiognomiske prøver: makabre blodprøver, kranieopmålinger, sammenlignende målinger af kæbeparti m.v...lige til storetåbaldernes teltbuemønster....! Mere og mere ulykkelig, overset og fyldt af skam og skyld bliver den tilbageværende broder slæbt igennem alle prøverne. Omstændeligheden i disse er et af den lille bogs virkemidler; men undgår ikke til sidst også at blive lidt for meget, i hvert fald for mig. Den lille beklemmende, ind imellem grotesk morsomme, fortælling er også meget moralsk. En idé, som tilhører fortiden, tager fuldstændig magten, så hele den nære tilværelse går i spåner, og specielt en brors sjæl ofres på alteret.
Rosinante, 1999. 104 sider.
BogWeb - 1. januar 2000
Et lille mesterværk er bogen blevet kaldt ved sin fremkomst i Tyskland. Det er forfatterens romandebut og - regner man med - delvis selvbiografisk.
Bogen beskriver en tragisk begivenhed under 2. verdenskrig: Et tysk barn, som forældrene lige akkurat har nået at få et fotografi af, kommer bort i krigens sidste dage, hvor russerne vælter ind over Tyskland. Men den virkelige tragedie i bogen er broderens, fortællerens.
Forældrene er som besat af tanken om at genfinde den bortkomne broder, og al deres opmærksomhed og livsindhold drejer sig om dette. Et hittebarn, "nr. 2307" kan muligvis være deres, og derfor gennemgår de sammen med den såkaldte "ægteskabelige" søn alverdens groteske fysiognomiske prøver: makabre blodprøver, kranieopmålinger, sammenlignende målinger af kæbeparti m.v...lige til storetåbaldernes teltbuemønster....! Mere og mere ulykkelig, overset og fyldt af skam og skyld bliver den tilbageværende broder slæbt igennem alle prøverne. Omstændeligheden i disse er et af den lille bogs virkemidler; men undgår ikke til sidst også at blive lidt for meget, i hvert fald for mig. Den lille beklemmende, ind imellem grotesk morsomme, fortælling er også meget moralsk. En idé, som tilhører fortiden, tager fuldstændig magten, så hele den nære tilværelse går i spåner, og specielt en brors sjæl ofres på alteret.
Rosinante, 1999. 104 sider.
BogWeb - 1. januar 2000
Forældrene er som besat af tanken om at genfinde den bortkomne broder, og al deres opmærksomhed og livsindhold drejer sig om dette. Et hittebarn, "nr. 2307" kan muligvis være deres, og derfor gennemgår de sammen med den såkaldte "ægteskabelige" søn alverdens groteske fysiognomiske prøver: makabre blodprøver, kranieopmålinger, sammenlignende målinger af kæbeparti m.v...lige til storetåbaldernes teltbuemønster....! Mere og mere ulykkelig, overset og fyldt af skam og skyld bliver den tilbageværende broder slæbt igennem alle prøverne. Omstændeligheden i disse er et af den lille bogs virkemidler; men undgår ikke til sidst også at blive lidt for meget, i hvert fald for mig. Den lille beklemmende, ind imellem grotesk morsomme, fortælling er også meget moralsk. En idé, som tilhører fortiden, tager fuldstændig magten, så hele den nære tilværelse går i spåner, og specielt en brors sjæl ofres på alteret.
Rosinante, 1999. 104 sider.
BogWeb - 1. januar 2000
Kommentarer