En fornem nyoversættelse af klassikeren om de syv unge kvinder og tre unge mænd, der flygtede fra pesten i Firenze i 1348 og fordrev tiden med at fortælle historier i ti dage.
Værket indledes med en præsentation af forfatteren og hans værker ved oversætteren Thomas Harder. Her får vi også en grundig indføring i Firenzes forhold og politikken på tilblivelsestidspunktet. Herefter følger et grundigt og meget oplysende afsnit om selve 'Dekameron' ved Pia Schwartz Lausten og Anders Toftgaard. Således er vi rigtig godt rustet til at gå ombord i de hundrede historier og Boccaccios egen introduktion og kommentarer undervejs.
De ti unge lever i vild luksus omgivet af tjenerskab i storslåede paladser lang udenfor byens elendighed, og de afsætter tid hver dag til at fortælle for hinanden – oftest over et bundet tema.
'Dekameron' er berømt/berygtet for sine erotiske udpenslinger, men faktisk er det en ret sober bog, hvor der nok blandt andet beskrives mange seksuelle udskejelser, men alt er holdt i et anstændigt billedsprog, så det er ikke for den pornografiske brugsværdi, man skal kaste sig over værket.
Det er derimod for de mange fantastiske fortællinger, der rummer stort set alle menneskelige følelser som kærlighed, had, vold, misundelse, korruption og ikke mindst list. Hertil skal lægges en virkelig god portion humor. Man kan undre sig over, at værket er sluppet gennem censuren – ikke blot på grund af den erotiske frivolitet, men især på dens udhængning af præsteskabet fra de liderligste munke og nonner til selve pavedømmet, der beskrives som råddent og gennemkorrumperet.
Boccaccio mestrer at give hver fortæller sit eget liv og sprog, og han får afvekslet de i alt hundrede historier, så læsningen aldrig bliver kedelig.
Thomas Harders oversættelse sidder lige i skabet, og læsningen glider afsted uden man tænker over, at teksten er omtrent trekvart årtusinde gammel. Samtidig gør formen, at værket er relativt hurtigt læst, så der er ingen grund til at lade sig afskrække af de over 1000 sider.
Kommentarer