Anmeldelse
Deadline af Bettina Heltberg
Det er vanskeligt at putte ”Deadline” i en kasse og sige, at den handler om dét og dét. Det er svært, fordi romanen er kompleks og udtrykker en kakofoni af forskellige stemmer og episoder.
Ved sin udgivelse i efteråret 2002 vakte bogen stor opmærksomhed, da hovedpersonen har mange sammenfaldende træk med forfatteren Bettina Heltberg. Bettina Heltberg har dog hele tiden benægtet, at der er tale om en nøgleroman eller en biografisk roman. Men hun har selvfølgelig har brugt sit eget liv som inspiration til bogen.
Hovedpersonen i ”Deadline” er en kvindelig journalist på alder med Bettina Heltberg, der arbejder med kulturstof på københavneravisen ”Dagbladet”. Den har hjemme på Rådhuspladsen og kunne være Heltbergs egen arbejdsplads, ”Politiken”. Journalisten er langt fra lykkelig, faktisk er hun temmelig desillusioneret og lever på minderne fra en fortid præget af Ebbe, den utro ægtemand gennem mange år, deres fælles datter Miriam og affæren med en tidligere chefredaktør på ”Dagbladet”.
Det er en hamper cocktail af et liv, hun har været igennem. Nederlag har der været en del af, og der er ikke så meget at sige til, at kampgejsten er svækket. Tonen er indimellem absurd og sentimental, og da hun fyres som følge af nedskæringer og omprioriteringer, forstår man egentlig godt de ledelsesmæssige dispositioner. Power og tro på sig selv karakteriserer ikke ligefrem hovedpersonen. Hun funderer på et tidspunkt: ”Fine mennesker interesserer mig ikke, tænker jeg i selvforsvar, kun de intelligente kan tænde mig. Og det kommer sig af min mangel på begavelse”.
Handlingen løber over én dag og er en lang tankerække om fortid, nutid og fremtid. Selvom Bettina Heltberg demonstrerer en overlegen viden om dansk politik, historie og litteraturhistorie, der delvist kompenserer for hovedpersonens trøstesløse privatliv, skuffer romanen mig. Den fænger ikke rigtigt og lever ikke op til den totalt fascinerende erindringsbog ”Hvor der handles”, som Bettina Heltberg udgav i 1996 om formandsopgøret i Socialdemokratiet i 1992.
Nærværende bog er hurtigt læst, men mødet med den desillusionerede kvinde er ikke et opmuntrende bekendtskab.
Gyldendal, 2002. 179 sider. Kr 198,- Lån bogen på
Det er vanskeligt at putte ”Deadline” i en kasse og sige, at den handler om dét og dét. Det er svært, fordi romanen er kompleks og udtrykker en kakofoni af forskellige stemmer og episoder.
Ved sin udgivelse i efteråret 2002 vakte bogen stor opmærksomhed, da hovedpersonen har mange sammenfaldende træk med forfatteren Bettina Heltberg. Bettina Heltberg har dog hele tiden benægtet, at der er tale om en nøgleroman eller en biografisk roman. Men hun har selvfølgelig har brugt sit eget liv som inspiration til bogen.
Hovedpersonen i ”Deadline” er en kvindelig journalist på alder med Bettina Heltberg, der arbejder med kulturstof på københavneravisen ”Dagbladet”. Den har hjemme på Rådhuspladsen og kunne være Heltbergs egen arbejdsplads, ”Politiken”. Journalisten er langt fra lykkelig, faktisk er hun temmelig desillusioneret og lever på minderne fra en fortid præget af Ebbe, den utro ægtemand gennem mange år, deres fælles datter Miriam og affæren med en tidligere chefredaktør på ”Dagbladet”.
Det er en hamper cocktail af et liv, hun har været igennem. Nederlag har der været en del af, og der er ikke så meget at sige til, at kampgejsten er svækket. Tonen er indimellem absurd og sentimental, og da hun fyres som følge af nedskæringer og omprioriteringer, forstår man egentlig godt de ledelsesmæssige dispositioner. Power og tro på sig selv karakteriserer ikke ligefrem hovedpersonen. Hun funderer på et tidspunkt: ”Fine mennesker interesserer mig ikke, tænker jeg i selvforsvar, kun de intelligente kan tænde mig. Og det kommer sig af min mangel på begavelse”.
Handlingen løber over én dag og er en lang tankerække om fortid, nutid og fremtid. Selvom Bettina Heltberg demonstrerer en overlegen viden om dansk politik, historie og litteraturhistorie, der delvist kompenserer for hovedpersonens trøstesløse privatliv, skuffer romanen mig. Den fænger ikke rigtigt og lever ikke op til den totalt fascinerende erindringsbog ”Hvor der handles”, som Bettina Heltberg udgav i 1996 om formandsopgøret i Socialdemokratiet i 1992.
Nærværende bog er hurtigt læst, men mødet med den desillusionerede kvinde er ikke et opmuntrende bekendtskab.
Gyldendal, 2002. 179 sider. Kr 198,- Lån bogen på
Kommentarer