Anmeldelse
De velvillige af Jonathan Littell
Storværk og flere gange prisbelønnet roman om nazisternes fremfærd og brutalitet på Østfronten og endelige nederlag ved Stalingrad.
Mange år efter afslutningen af 2. verdenskrig sætter den velbjergede og kulturelt uddannede kniplingsfabrikant Max Aue sig for at fortælle om sine oplevelser og handlinger som SS-officer på Østfronten og omkring udryddelsen af jøderne.
Da krigen sluttede skjulte Max sin sande identitet, og da hans mor var fransk, kunne han uden større problemer starte et nyt liv i Frankrig med kone og børn.
Max Aue fortæller ikke sin historie, fordi han angrer eller vil søge om tilgivelse ("Jeg gjorde mit arbejde, basta!"), men erkender sin rolle i grusomhederne. Han betragter sig dog mere som observatør end som direkte deltager, men ikke desto mindre forbliver han soldat.
Romanen er udformet som en lang monolog og tager sit afsæt i tyskernes hastige fremrykning gennem Ukraine frem mod Stalingrad og Moskva. Aue er befalingsmand i en særlig afdeling, som skal "rydde" op efter soldaterne, hvilket først og fremmest består i at udrydde og myrde så mange jøder og partisaner som muligt. Først foregår dette ved "almindelige" massehenrettelser, men metoden er langt fra effektiv og tilstrækkelig, så derfor er Aue også i høj grad med omkring etableringen af de mange koncentrationslejre, et arbejde han efter nederlaget ved Stalingrad og tilbage i Tyskland kaster sig over med stor iver.
Samtidig med skildringerne af krigen lader Max i flashbacks også læseren få del i sit liv før krigen, sit forhold til sine søskende og sin mor og stedfar.
Romanen er en ordentlig mundfuld med sine 900 sider, og den er bestemt ikke let tilgængelig med sit væld af personer, stednavne og diverse militære forkortelser, men holder man fast, venter der en tankevækkende og på sin vis også fascinerende oplevelse.
Det er naturligvis ikke behagelig læsning med de intense skildringer af myrderier, torturen og koncentrationslejrene, men bogens hovedtema om bødlens rolle i en krigssituation, og især udsagnet om at vi alle er mulige bødler, er nogety, man som såkaldt fornuftigt og fredselskende menneske er nødt til at forholde sig til.
Og selvom det er nazismen, der skildres, har man jo desværre også efter 2, verdenskrig set utallige eksempler på tilsvarende etniske myrderier, f.eks. i Jugoslavien, så problemstillingen er stadig sørgeligt aktuel.
Oversat fra fransk af Lars Bonnevie efter 'Les Bienvaillantes'. Gyldendal, 2008. 910 sider.
Storværk og flere gange prisbelønnet roman om nazisternes fremfærd og brutalitet på Østfronten og endelige nederlag ved Stalingrad.
Mange år efter afslutningen af 2. verdenskrig sætter den velbjergede og kulturelt uddannede kniplingsfabrikant Max Aue sig for at fortælle om sine oplevelser og handlinger som SS-officer på Østfronten og omkring udryddelsen af jøderne.
Da krigen sluttede skjulte Max sin sande identitet, og da hans mor var fransk, kunne han uden større problemer starte et nyt liv i Frankrig med kone og børn.
Max Aue fortæller ikke sin historie, fordi han angrer eller vil søge om tilgivelse ("Jeg gjorde mit arbejde, basta!"), men erkender sin rolle i grusomhederne. Han betragter sig dog mere som observatør end som direkte deltager, men ikke desto mindre forbliver han soldat.
Romanen er udformet som en lang monolog og tager sit afsæt i tyskernes hastige fremrykning gennem Ukraine frem mod Stalingrad og Moskva. Aue er befalingsmand i en særlig afdeling, som skal "rydde" op efter soldaterne, hvilket først og fremmest består i at udrydde og myrde så mange jøder og partisaner som muligt. Først foregår dette ved "almindelige" massehenrettelser, men metoden er langt fra effektiv og tilstrækkelig, så derfor er Aue også i høj grad med omkring etableringen af de mange koncentrationslejre, et arbejde han efter nederlaget ved Stalingrad og tilbage i Tyskland kaster sig over med stor iver.
Samtidig med skildringerne af krigen lader Max i flashbacks også læseren få del i sit liv før krigen, sit forhold til sine søskende og sin mor og stedfar.
Romanen er en ordentlig mundfuld med sine 900 sider, og den er bestemt ikke let tilgængelig med sit væld af personer, stednavne og diverse militære forkortelser, men holder man fast, venter der en tankevækkende og på sin vis også fascinerende oplevelse.
Det er naturligvis ikke behagelig læsning med de intense skildringer af myrderier, torturen og koncentrationslejrene, men bogens hovedtema om bødlens rolle i en krigssituation, og især udsagnet om at vi alle er mulige bødler, er nogety, man som såkaldt fornuftigt og fredselskende menneske er nødt til at forholde sig til.
Og selvom det er nazismen, der skildres, har man jo desværre også efter 2, verdenskrig set utallige eksempler på tilsvarende etniske myrderier, f.eks. i Jugoslavien, så problemstillingen er stadig sørgeligt aktuel.
Oversat fra fransk af Lars Bonnevie efter 'Les Bienvaillantes'. Gyldendal, 2008. 910 sider.
Kommentarer