Meget vellykket og imponerende bog om tyske flygtninge i Danmark med en god blanding af personlige beretninger og overordnede politiske og militære begivenheder.
De første tyske flygtninge kom til København i februar 1945 på skibet Wartheland, og i løbet af de næste tre måneder nåede tallet op på omkring 250000 flygtninge fra Østprøjsen, de baltiske lande og Pommern, der alle var på flugt fra de sovjetiske tropper.
Thomas Harder bygger sin bog på meget forskelligartet historisk litteratur og omfattende studier af blandt andet danske, tyske, engelske og amerikanske arkiver samt flygtninges personlige erindringer.
Indtil befrielsen var det besættelsesmagtens opgave af sørge for indkvartering af de tyske flygtninge, mens Udenrigsministeriet og Lægeforeningen havde den holdning, at man ville gøre mindst muligt for flygtningene. Efter den 5. maj blev de danske myndigheder tvunget til at påtage sig ansvaret for flygtningene, og forfatteren skildrer indgående, hvordan arbejdet blev organiseret, og hvordan det foregik i praksis, samtidig med at de forsøgte at overtale de allierede til at modtage flygtningene i deres besættelseszoner i Tyskland. Her spillede det ind, at det danske diplomati havde forskellige muligheder for at påvirke de allierede, blandt andet ved fødevarer, soldater til aflastning af den britiske besættelsesstyrke og fortsat amerikansk adgang til baser på Grønland. Forholdene i lejrene var ikke de bedste, og flygtningene var ikke velsete, hverken blandt de lokale eller i pressen, hvor tonen ofte var hård.
I bogens sidste kapitel fortælles om flygtningenes situation, efter de blev sendt til Tyskland, og også her var de stadig ”de uønskede”. Mange af flygtningene kom til et land, ”hvor folk var optaget at samle stumperne af deres tilværelse efter det totale nederlag og krigens ødelæggelser og hvor kun de færreste havde materielt og moralsk overskud til at bekymre sig om dem, der havde det endnu værre end dem selv og konkurrerede om de samme knappe ressourcer”. Alene i Sydslesvig voksede befolkningstallet fra ca 1,5 mill i 1939 til ca 2,6 mill i oktober 1946.
'De uønskede' vil blive stående som et hovedværk om de tyske flygtninge i Danmark, og de mange uddybende noter giver historikere muligheder for at supplere bogen. Bogen indeholder et væld af fotos, som også supplerer teksten på bedste vis. For mig som almindelig læser og interesseret i emnet er det især de personlige beretninger, der gør indtryk. Mange af beretningerne er meget levende og stærke, som for eksempel den om den unge pige Laura, der var med til at transportere syge og sårede i land.
Kommentarer