Anmeldelse
De ubudne af Liz Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad stiller man op, når ens elskede børn udvikler sig til dræbere, der koldblodigt slår deres forældre ihjel? ’De ubudne’ er en lækker cocktail af horror, psykologisk spænding og miljøbevidsthed.
Et sted i England sætter en lille syv-årig pige en sømpistol for sin bedstemors hals og dræber hende. Et frygteligt uheld, eller? Nej, det ser ikke sådan ud. For snart er børn verden over i gang med at dræbe deres forældre og familie.
Antropolog Hesketh Lock har Aspergers syndrom og er lidt af en enspænder. Hans arbejde er at løse de problemer, der kan opstå, når der er skandale i et firma. Snart sendes han ud til flere mystiske tilfælde, hvor personer har begået forræderi mod deres eget firma for derefter at begå selvmord. Deres forbrydelser giver tilsyneladende ingen mening, for de ødelægger ofte projekter, som de selv har stået i spidsen for. Fællesnævneren ved disse selvmord er dog, at personerne hævder, at de har udført deres forbrydelse, fordi ’et barn’ eller et overnaturligt væsen har overtaget deres krop.
Det viser sig snart, at verden står over for et problem af uanede dimensioner. For børnene er som forvandlede, de er iskolde og ukendelige, og de har tænkt sig at udrydde de voksne. Og Hesketh Lock er involveret på flere planer, da hans elskede stedsøn Freddy selv forandrer sig og myrder sin mor og derfor overlades i Heskeths varetægt. For kan man elske et barn, der har dræbt sin egen mor?
Dét, der gør ’De ubudne’ så uhyggelig, er, at det er vores børn, vores små elskede, vores største kærlighed, der vender sig imod os. De er kolde, samvittighedsløse og arrogante, og de føler ingen skyld. I det hele taget er de slet ikke de personer, vi har kendt og elsket.
Liz Jensen giver med dette psykologiske gys sit bud på, hvordan en uhyggelig fremtid kan se ud for menneskeheden, hvis ikke vi stopper op og tænker på vores planets velbefindende, og hvad det egentlig er, vi overdrager til vores børn. Dette kæder hun sammen med tanken om parallelle universer, flere dimensioner i tid og den ubehagelige tanke, at vores egne børn kan finde på at vende sig imod os. En lækker lille cocktail af horror, psykologisk spænding og miljøbevidsthed.
Liz Jensen er halvt dansk og halvt engelsk, og hun har tidligere udgivet andre psykologiske gys, blandt andet ’Varslet’ fra 2010.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad stiller man op, når ens elskede børn udvikler sig til dræbere, der koldblodigt slår deres forældre ihjel? ’De ubudne’ er en lækker cocktail af horror, psykologisk spænding og miljøbevidsthed.
Et sted i England sætter en lille syv-årig pige en sømpistol for sin bedstemors hals og dræber hende. Et frygteligt uheld, eller? Nej, det ser ikke sådan ud. For snart er børn verden over i gang med at dræbe deres forældre og familie.
Antropolog Hesketh Lock har Aspergers syndrom og er lidt af en enspænder. Hans arbejde er at løse de problemer, der kan opstå, når der er skandale i et firma. Snart sendes han ud til flere mystiske tilfælde, hvor personer har begået forræderi mod deres eget firma for derefter at begå selvmord. Deres forbrydelser giver tilsyneladende ingen mening, for de ødelægger ofte projekter, som de selv har stået i spidsen for. Fællesnævneren ved disse selvmord er dog, at personerne hævder, at de har udført deres forbrydelse, fordi ’et barn’ eller et overnaturligt væsen har overtaget deres krop.
Det viser sig snart, at verden står over for et problem af uanede dimensioner. For børnene er som forvandlede, de er iskolde og ukendelige, og de har tænkt sig at udrydde de voksne. Og Hesketh Lock er involveret på flere planer, da hans elskede stedsøn Freddy selv forandrer sig og myrder sin mor og derfor overlades i Heskeths varetægt. For kan man elske et barn, der har dræbt sin egen mor?
Dét, der gør ’De ubudne’ så uhyggelig, er, at det er vores børn, vores små elskede, vores største kærlighed, der vender sig imod os. De er kolde, samvittighedsløse og arrogante, og de føler ingen skyld. I det hele taget er de slet ikke de personer, vi har kendt og elsket.
Liz Jensen giver med dette psykologiske gys sit bud på, hvordan en uhyggelig fremtid kan se ud for menneskeheden, hvis ikke vi stopper op og tænker på vores planets velbefindende, og hvad det egentlig er, vi overdrager til vores børn. Dette kæder hun sammen med tanken om parallelle universer, flere dimensioner i tid og den ubehagelige tanke, at vores egne børn kan finde på at vende sig imod os. En lækker lille cocktail af horror, psykologisk spænding og miljøbevidsthed.
Liz Jensen er halvt dansk og halvt engelsk, og hun har tidligere udgivet andre psykologiske gys, blandt andet ’Varslet’ fra 2010.
Kommentarer