Skribent
17 aug.04
Anmeldelse
De tusind mords hotel af Pia Martin
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Pia Martin er en ny dansk krimiforfatter med hang til de gamle engelske krimier. Hun leger med sine personer og præsenterer læseren for sære og overdrevne karakterer, der på humoristisk og ironisk vis minder om Agatha Christie.
Linda har næse for forbrydelser. Hun er en dansk kriminolog og amatørdetektivssekretær. Og så støder hun på lig, hver gang hun kommer til Hotel Nautilus. Derfor overvejer man at kalde hotellet for De tusind Mords Hotel – for at trække gæster til! Men eftersom det altid er en gæst, der bliver myrdet, overvejer Linda, om det navn ikke snarere vil virke afskrækkende på gæsterne.
Linda er den bærende person i historien. Hun er lidt naiv og ser eller forstår ikke helt, hvad der sker, eller hvad hendes veninde viser hende, men det er Lindas Watson-figur, der gør romanen til munter og underfundig læsning. Det er hende, der har de rammende og vanvittige replikker, der fik mig til klukkende at læse krimien i ét stræk.
Da Linda ankommer til hotellet i den portugisiske badeby Santa Mario do Mar, møder hun sin gamle og meget mere robuste og erfarne veninde, Joanna, der er i gang med at prakke hotellets velhavende og overordentligt excentriske hotelgæster sine værdiløse antikviteter på. De to veninder får den første af dagens mange Gorila Verde, mens Joanna bringer Linda ajour. Beskrivelsen er frodig med megen lokalkolorit. Vi hører om den falske russiske grevinde, den amerikanske millionøse, hvis alder kan være alt mellem halvtreds og halvfems og derfor beskrives som et af skønhedsindustriens mirakler, og om den pensionerede britiske oberst med levende interesse for grevindens ben. Og vi læser om de lokale, der sælger dele af gæsternes garderobe i boder fra stranden, leveret af hotellets ni-årige og temmeligt aktive piccolo. Denne er forfatterens anden roman om Linda og veninden Joanna. Den første var "Legetøj for en morder", 2001.
En hurtig og underholdende kriminalroman til et par timers god underholdning.
Forum, 2003. 267 sider . Kr 249,-

Bøger af Pia Martin
Legetøj for en morder
Kriminologen og amatørdetektiven Morten Pihl er med sin sekretær, Linda, i Portugal, da der sker mystiske dødsfald i udlændingekolonien i en lille badeby
Læs mere
Kommentarer