Anmeldelse
De toneangivende af Hédi Kaddour
Prisvindende og farverig fransk roman om kultursammenstød og magtspil i 1920’erne.
I den fiktive by Nahbès i et fransk protektorat i Nordafrika ankommer et filmhold fra Hollywood for at optage stumfilmen ’Ørkenens kriger’. Holdet af skuespillere, instruktører og teknikere repræsenterer en fri moral, der støder og fascinerer både araberne og det franske miljø.
Romanen er en farverig, stemningsfuld fortælling fyldt med gode personer og groteske kultursammenstød, der sikrer underholdningen, mens man som læser bliver klogere på kolonilivet i 1920’erne.
Fortællingen er kalejdoskopisk opbygget med hændelser omkring en håndfuld hovedpersoner: Blandt araberne en belæst ung enke, datter af en tidligere minister, der kæmper for at få indflydelse på, hvem der skal være hendes næste ægtemand. Hendes fætter, der netop er blevet student, og som af sin far sættes til at opvarte den amerikanske instruktør og hans kone, der spiller hovedrollen i filmen. Dertil kommer en dannet, fransk embedsmand og en kvindelig, feministisk fransk journalist. Disse personers romantiske drømme og erotiske forhold er centrale i romanen, mens deres forskellige skæbner, der er vedkommende og gribende, er en god indføring til forståelse af samfundet.
Romanen hedder ’De toneangivende’, og spørgsmålet om hvem der er de toneangivende i byen rejses gennem hele historien. Franskmændene siger, at de er toneangivende, fordi de har overherredømmet i kraft af deres militærmagt, og fordi de er mere civiliserede. Der er dog også toneangivende folk i det traditionelle arabiske samfund og blandt de unge oprørere. Og så er der den stærke tiltrækning fra den amerikanske filmverden.
Romanen er fyldt med herlige episoder, der afslører uhæderlighed, intriger og magtkampe i alle kulturerne. Som læser får man også et godt politisk tidsbillede, både af livet i kolonitiden med revolutionære opstande og i Tyskland med spirende nationalsocialisme. Det sidste oplever nogle af hovedpersonerne på en dannelsesrejse til Tyskland og Frankrig.
Romanen vandt det franske akademis store romanpris, og jeg kan varmt anbefale den til før eller under en rejse til et af de tidligere franske områder i Nordafrika som Marokko, Tunesien eller Algier.
Prisvindende og farverig fransk roman om kultursammenstød og magtspil i 1920’erne.
I den fiktive by Nahbès i et fransk protektorat i Nordafrika ankommer et filmhold fra Hollywood for at optage stumfilmen ’Ørkenens kriger’. Holdet af skuespillere, instruktører og teknikere repræsenterer en fri moral, der støder og fascinerer både araberne og det franske miljø.
Romanen er en farverig, stemningsfuld fortælling fyldt med gode personer og groteske kultursammenstød, der sikrer underholdningen, mens man som læser bliver klogere på kolonilivet i 1920’erne.
Fortællingen er kalejdoskopisk opbygget med hændelser omkring en håndfuld hovedpersoner: Blandt araberne en belæst ung enke, datter af en tidligere minister, der kæmper for at få indflydelse på, hvem der skal være hendes næste ægtemand. Hendes fætter, der netop er blevet student, og som af sin far sættes til at opvarte den amerikanske instruktør og hans kone, der spiller hovedrollen i filmen. Dertil kommer en dannet, fransk embedsmand og en kvindelig, feministisk fransk journalist. Disse personers romantiske drømme og erotiske forhold er centrale i romanen, mens deres forskellige skæbner, der er vedkommende og gribende, er en god indføring til forståelse af samfundet.
Romanen hedder ’De toneangivende’, og spørgsmålet om hvem der er de toneangivende i byen rejses gennem hele historien. Franskmændene siger, at de er toneangivende, fordi de har overherredømmet i kraft af deres militærmagt, og fordi de er mere civiliserede. Der er dog også toneangivende folk i det traditionelle arabiske samfund og blandt de unge oprørere. Og så er der den stærke tiltrækning fra den amerikanske filmverden.
Romanen er fyldt med herlige episoder, der afslører uhæderlighed, intriger og magtkampe i alle kulturerne. Som læser får man også et godt politisk tidsbillede, både af livet i kolonitiden med revolutionære opstande og i Tyskland med spirende nationalsocialisme. Det sidste oplever nogle af hovedpersonerne på en dannelsesrejse til Tyskland og Frankrig.
Romanen vandt det franske akademis store romanpris, og jeg kan varmt anbefale den til før eller under en rejse til et af de tidligere franske områder i Nordafrika som Marokko, Tunesien eller Algier.
Kommentarer