Belyst ved mange eksempler giver Frankopan en analyse af den nye verdensorden, der er ved at etablere sig med Kina i centrum.
Forfatteren er britisk historiker med kroatiske rødder, og 'De nye Silkeveje' er en fortsættelse af hans historiske bestseller 'Silkevejene'. At magtbalancen har flyttet sig fra vest mod øst er ikke i sig selv en nyhed, og flere historikere har skrevet om fænomenet. Frankopans store force er, at han belyser sine synspunkter med et næsten overvældende antal konkrete eksempler og giver et meget godt indtryk af, hvordan den økonomiske magtbalance har flyttet sig fra vest mod øst. USA og Vesten har ifølge Frankopan sovet i timen, og hans bog er et wake-up-call til politikerne og alle os andre i Vesten.
Udviklingen er gået stærkt i de seneste år, og Frankopan slår fast, at det er landene langs Silkevejene, der spiller den store rolle i det 21. århundrede. Der er masser af problemer og konflikter i Asien, men Frankopan fremhæver det positive i de forskellige former for samarbejde på tværs af landegrænser, ikke mindst mht. udbygningen af infrastrukturen, der er vigtig for samhandelen. Dertil kommer de enorme naturressourcer i Asien, bl.a. de stoffer man bruger i den digitale industri. At sidde på en stor del af de globale forsyninger er noget, der giver magt.
Kina spiller en væsentlig rolle i den globale verdensorden. Landets Belt and Road Initiative er et uhyre ambitiøst økonomisk og udenrigspolitisk projekt som et led i Kinas langsigtede fremtidsplaner. Kineserne investerer for omkring en billion dollars i infrastruktur i forskellige dele af verden, primært i form af lån. Bogens titel er ikke helt dækkende, for Kinas investeringer går ikke kun til lande i Asien, men også til Afrika, Latinamerika og Caribien. Ifølge kineserne er der ingen betingelser knyttet til lånene, men det er en sandhed med modifikationer, for flere af de berørte lande kommer i et afhængighedsforhold til Kina, fordi de ikke kan betale lånene tilbage.
Bogen er en alvorlig advarsel til USA og Vesten mht. til deres manglende evne til at tilpasse sig den nye verdensorden. USA har travlt med at afvikle sine globale involveringer, og den samme isolationistiske tendens ses i de europæiske lande. EU har heller ikke har været i stand til at samle Europa omkring en fælles langsigtet politik på baggrund af den globale situation. Ganske vist kan Frankopan ikke se noget, der minder om en koldkrigstrussel i den nuværende situation, men han frygter, at de gode gamle liberale dyder som menneskerettigheder og demokrati er truede, hvis ikke USA og Vesten vågner op til realiteternes verden, hvor Kina er godt i gang med at sætte sig på verdensherredømmet.
Kommentarer