Anmeldelse
David Boring af Daniel Clowes
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvordan får man styr på sit liv, mens verden er truet af undergang? Er det muligt at lave slægtsforskning ved at læse tegneserier? Dette er blot nogle af spørgsmålene i den amerikanske tegneserie ’David Boring’.
Handlingen foregår i vor tid. Hovedpersonen er den 19-årige David Boring. Han deler en lejlighed med en lesbisk pige ved navn Dot. De prøver hver især at finde kærlighed og mening med tilværelsen. David bliver betaget af pigen Wanda, men netop som David får erklæret sin kærlighed, forsvinder Wanda uden et farvel. David møder en ældre mand, som også er forelsket i Wanda. De to beslutter sig for at finde hende, men da det omsider lykkes, indser de, at fortiden somme tider har bedst af at forblive urørt.
David har aldrig kendt sin far og søger desperat efter oplysninger om ham ved at læse tegneserien ’The Yellow streak’; det eneste hans far har efterladt. Serien handler om en superhelt, og David prøver at afkode og fortolke handlingen i serien for at få et indtryk af, hvordan hans far var. Det er et rørende og kuriøst eksempel på, hvordan en tegneserie kan være et unikt bindeled mellem to generationer.
David bliver skudt i hovedet 2 gange undervejs, men overlever begge gange. På et tidspunkt strander David på en øde ø sammen med nogle af hans familiemedlemmer. Under opholdet på øen erfarer de, at verden muligvis er ved at gå under. Det er spændende at følge personernes reaktioner på uvisheden om den truende apokalypse. Slutningen på historien efterlader dog læseren med håbet om kærligheden som den universelle forløsende faktor. Som det måske fremgår her, er Davids liv bestemt ikke kedeligt, trods hans noget triste efternavn.
Serien er tegnet i sort/hvid; dog er sekvenserne fra Davids fars tegneserie i farver.
Tematisk ligger ’David Boring’ tæt op ad Franz Kafka. Erfarne Kafkalæsere vil genkende problematikken omkring forholdet mellem far og søn og menneskets grundangst.
’David Boring’ er indimellem en surrealistisk læseoplevelse. Hovedpersonen er egentlig en ret almindelig ung mand, som bare har underlige drømme og oplevelser. Dette er så absolut en tegneserie med et budskab og anbefales til alle, som vil se, hvordan tegneseriemediet kan bruges til formidling af mere komplekse emner.

Kommentarer