Anmeldelse
Damekupeen af Anita Nair
- Log ind for at skrive kommentarer
5 kvinder mødes i togets "Damekupé"; hver har de deres egen dramatiske historie at fortælle, som handler om værdighed og selvrespekt i nutidens Indien - om at undgå vanære og ulykke og måske forfølge sine drømmes mål!
Denne poetiske og velskrevne kvinderoman foregår i nutidens Indien med den 45-årige ugifte Akhila som fortæller og omdrejningspunkt. Akhila er en kvinde, som - p.g.a. faderens tidlige død – hele sit voksne liv har opfyldt andres forventninger og drømme. Jobbet på skattekontoret erstatter drømmen om universitetet. Akhila overtager faderens rolle som manden i huset - den, der er ansvarlig for at familien kan bevare sin sociale status.
Men en dag bryder hun dagligdagens rutine med arbejde og pligter for at tage toget til kysten. Akhila har et mål med sin rejse – og en dyb længsel efter noget andet og mere i livet.. Specielt ét spørgsmål trænger sig på: ”kan en kvinde leve uden en mand og alligevel være lykkelig – eller må hun have en mand for at føle sig som et helt menneske?”
Akhila stiger på toget og starter sin mentale rejse ved mødet med fem andre kvinder i togets damekupé. Fem kvinder med vidt forskellig baggrund og alder. Følelsen af skæbnefællesskab – de er jo kvinder! – forenet med nysgerrighed og varm imødekommenhed får dem til at åbne sig. Alle fortæller de deres dramatiske historie. Kvinderne prøver på hver deres måde at besvare Akhilas spørgsmål. Intenst følger man Akhilas vej mod afklaring og oprør mod traditionelle indiske kvindedyder!
Romanens grundtema er almengyldigt: at tilkæmpe sig kontrol over sin egen skæbne og at opleve et vist mål af lykke og leve et værdigt liv. Bagved ligger dog den velkendte angst for friheden og for at vælge sit eget liv!:
”Akhila så sig selv som en slange der havde ligget rullet sammen og sovet i årevis. Hun så livet som en lotus med tusinde blomsterblade, hun skulle finde før hun ville være forløst. Hun gik i panik. Hvordan og hvor skulle hun begynde sin søgen?”
I et medrivende og sansemættet sprog skildres Akhilas kamp for et selvstændigt liv. Den klassiske kamp mellem generationer, - og mellem pligt og følelse! Vi oprøres og indigneres med Akhila i denne spændende fortælling fra et land, hvor kultur, mandsdominans og religion i højere grad definerer kvindelivet.
- Log ind for at skrive kommentarer
5 kvinder mødes i togets "Damekupé"; hver har de deres egen dramatiske historie at fortælle, som handler om værdighed og selvrespekt i nutidens Indien - om at undgå vanære og ulykke og måske forfølge sine drømmes mål!
Denne poetiske og velskrevne kvinderoman foregår i nutidens Indien med den 45-årige ugifte Akhila som fortæller og omdrejningspunkt. Akhila er en kvinde, som - p.g.a. faderens tidlige død – hele sit voksne liv har opfyldt andres forventninger og drømme. Jobbet på skattekontoret erstatter drømmen om universitetet. Akhila overtager faderens rolle som manden i huset - den, der er ansvarlig for at familien kan bevare sin sociale status.
Men en dag bryder hun dagligdagens rutine med arbejde og pligter for at tage toget til kysten. Akhila har et mål med sin rejse – og en dyb længsel efter noget andet og mere i livet.. Specielt ét spørgsmål trænger sig på: ”kan en kvinde leve uden en mand og alligevel være lykkelig – eller må hun have en mand for at føle sig som et helt menneske?”
Akhila stiger på toget og starter sin mentale rejse ved mødet med fem andre kvinder i togets damekupé. Fem kvinder med vidt forskellig baggrund og alder. Følelsen af skæbnefællesskab – de er jo kvinder! – forenet med nysgerrighed og varm imødekommenhed får dem til at åbne sig. Alle fortæller de deres dramatiske historie. Kvinderne prøver på hver deres måde at besvare Akhilas spørgsmål. Intenst følger man Akhilas vej mod afklaring og oprør mod traditionelle indiske kvindedyder!
Romanens grundtema er almengyldigt: at tilkæmpe sig kontrol over sin egen skæbne og at opleve et vist mål af lykke og leve et værdigt liv. Bagved ligger dog den velkendte angst for friheden og for at vælge sit eget liv!:
”Akhila så sig selv som en slange der havde ligget rullet sammen og sovet i årevis. Hun så livet som en lotus med tusinde blomsterblade, hun skulle finde før hun ville være forløst. Hun gik i panik. Hvordan og hvor skulle hun begynde sin søgen?”
I et medrivende og sansemættet sprog skildres Akhilas kamp for et selvstændigt liv. Den klassiske kamp mellem generationer, - og mellem pligt og følelse! Vi oprøres og indigneres med Akhila i denne spændende fortælling fra et land, hvor kultur, mandsdominans og religion i højere grad definerer kvindelivet.
Kommentarer