Titlen kunne være fra en socialrealistisk roman fra 50’ernes eller 60’ernes Sovjetunionen, men dækker i stedet over et meget spændende stykke overset dansk industrihistorie.
Udgangspunktet er F. L. Schmidts cementfabrikker ved Limfjorden. Den første blev oprettet i 1889 og hurtigt blev det et af Verdens mest moderne industriforetagender.
Det er så en ting, som vi måske vidste, men det er ikke hovedhistorien her. Den danske cementindustri var faktisk førende på verdensplan – ikke mindst inden for teknologisk udvikling - og bogen handler især om, hvordan det var dansk industri, der var dominerende i den grundlæggende industrialisering i især Kina, Indien og Japan. På et tidspunkt stod Danmark bag halvdelen af hele Verdens cementproduktion.
Det er interessant og velskrevet beretning om de besværligheder, kulturforskellene mellem Danmark og Østasien, medførte, hvordan de var stærkt personafhængige, og hvordan et lille land kunne profitere på sin lidenhed og manglende koloniherrementalitet til at slå store aktører af banen.
En meget væsentlig pointe i bogen er, at forfatteren mener – og godtgør overbevisende – at dansk landbrug med succes har overtaget vores historiske selvbillede og sat sig selv i centrum på bekostning af industrien, som faktisk har spillet en langt større rolle.
Endnu en gang bliver man forbløffet og klogere på et lille stykke Danmarkshistorie – og endnu engang har Aarhus Universitetsforlags serie frembragt en perle.
Kommentarer