Anmeldelse
Camus - en romance af Elizabeth Hawes
Fremragende biografi om den fransk-algeriske forfatter og nobelpristager Albert Camus, så inspirerende skrevet, at man får lyst til at (gen)læse samtlige Camus´ værker!
Jeg er selv lidt af en litterær romantiker, så jeg kan sagtens forstå, at Elizabeth Hawes som ung lod sig forføre af Camus, at hun havde et foto og utallige citater af ham hængende overalt på sit kollegieværelse. Jeg selv var – og er så vidt stadig dybt fascineret af Simone de Beauvoir. Jeg skrev også citater ned i en lille notesbog og drømte som ung gymnasiast om at leve mit liv efter eksistentialismens leveregler.
Men den amerikanske litteraturforsker Elizabeth Hawes forfulgte sin besættelse: Læste fransk, skrev opgaver om Camus, læste og boede i Frankrig, besøgte Nordafrika og har nu efter 40 års romance skrevet en meget personlig biografi om den fransk-algeriske forfatter og nobelpristager Albert Camus. En biografi, hvori hun formår både at fortælle om sin egen livslange begejstring for Camus, og samtidig give et fyldestgørende indblik i forfatterens liv og værker. Det er imponerende!!
Efter endt læsning må jeg sige, at jeg forstår hende: Albert Camus var både som forfatter, mand og menneske fascinerende, kompleks og dybt interessant.
Han blev født i Algeriet i et fattigt arbejderklassekvarter. Faren døde i Første Verdenskrig, da Albert var spæd. Moren var døv, delvist stum og analfabet.
En lærer sørgede for, at Albert kom i gymnasiet og derfra på universitetet.
Som 17-årig fik Camus tuberkulose, og sygdommen fik stor betydning for hans liv. Han måtte i 1942 forlade Algeriet pga. klimaet og vendte aldrig siden tilbage til sit elskede fædreland for at bo. I perioder var han meget syg og kunne hverken skrive eller leve et normalt liv.
Endelig betød sygdommen, at Camus hele sit voksenliv levede med døden som følgesvend. Det blev dog ikke tuberkulosen, men en bilulykke, der endte hans liv alt for tidligt i 1960. Albert Camus blev 46 år.
Men inden da fik han skrevet fantastiske romaner, drama, essays, dagbøger og en masse artikler. Han modtog i 1957 Nobelprisen.
Under Anden Verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen i Paris og var med i kredsen omkring Sartre og Simone de Beauvoir.
Og så er der historien om Camus og kvinderne. Den må du selv læse om i denne fine biografi!
Fremragende biografi om den fransk-algeriske forfatter og nobelpristager Albert Camus, så inspirerende skrevet, at man får lyst til at (gen)læse samtlige Camus´ værker!
Jeg er selv lidt af en litterær romantiker, så jeg kan sagtens forstå, at Elizabeth Hawes som ung lod sig forføre af Camus, at hun havde et foto og utallige citater af ham hængende overalt på sit kollegieværelse. Jeg selv var – og er så vidt stadig dybt fascineret af Simone de Beauvoir. Jeg skrev også citater ned i en lille notesbog og drømte som ung gymnasiast om at leve mit liv efter eksistentialismens leveregler.
Men den amerikanske litteraturforsker Elizabeth Hawes forfulgte sin besættelse: Læste fransk, skrev opgaver om Camus, læste og boede i Frankrig, besøgte Nordafrika og har nu efter 40 års romance skrevet en meget personlig biografi om den fransk-algeriske forfatter og nobelpristager Albert Camus. En biografi, hvori hun formår både at fortælle om sin egen livslange begejstring for Camus, og samtidig give et fyldestgørende indblik i forfatterens liv og værker. Det er imponerende!!
Efter endt læsning må jeg sige, at jeg forstår hende: Albert Camus var både som forfatter, mand og menneske fascinerende, kompleks og dybt interessant.
Han blev født i Algeriet i et fattigt arbejderklassekvarter. Faren døde i Første Verdenskrig, da Albert var spæd. Moren var døv, delvist stum og analfabet.
En lærer sørgede for, at Albert kom i gymnasiet og derfra på universitetet.
Som 17-årig fik Camus tuberkulose, og sygdommen fik stor betydning for hans liv. Han måtte i 1942 forlade Algeriet pga. klimaet og vendte aldrig siden tilbage til sit elskede fædreland for at bo. I perioder var han meget syg og kunne hverken skrive eller leve et normalt liv.
Endelig betød sygdommen, at Camus hele sit voksenliv levede med døden som følgesvend. Det blev dog ikke tuberkulosen, men en bilulykke, der endte hans liv alt for tidligt i 1960. Albert Camus blev 46 år.
Men inden da fik han skrevet fantastiske romaner, drama, essays, dagbøger og en masse artikler. Han modtog i 1957 Nobelprisen.
Under Anden Verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen i Paris og var med i kredsen omkring Sartre og Simone de Beauvoir.
Og så er der historien om Camus og kvinderne. Den må du selv læse om i denne fine biografi!
Kommentarer