Anmeldelse
Broen af Manfred Gregor
I 2 verdenskrigs allersidste dage får en flok ganske unge tyskere ordre om at forsvare en bro mod amerikanernes fremrykning. En håbløs mission på et tidspunkt, hvor selv officererne åbent må erkende, at krigen umuligt kan vindes.
Anbefalet af bibliotekar Margit Fischer, Århus Kommunes Biblioteker
Lån bogen på 
Det er store drenge på bare 16 år fra samme klasse på det lokale gymnasium, der påtager sig denne meningsløse opgave. En løjtnant har ellers opfordret dem til at stikke af, men knægtene har så meget æresfølelse og loyalitet over for den ordre, de har fået, at de står sammen om at blive.
Næste dag, den 2.maj 1945, sætter en lastbil dem af ved broen, deres underofficer lusker bort, og de syv nyindkaldte drenge står alene tilbage med sølle 14 dages militær træning og nul våbenerfaring. Ernst Scholten er en slags lederfigur blandt drengene, og han får organiseret forsvaret af broen ud fra de erfaringer, han nu engang har, nemlig indianerlege.
Da amerikanerne dukker op med panservogne og infanteri på den anden flodbred, går det løs. Det lykkes drengene at holde broen. Ildkampen står kun på i kort tid, men den har voldsomme omkostninger. Kun én af de syv overlever.
I tilbageblik gennem bogen lærer vi drengene bedre at kende. Stærkt indtryk gør kikket ind i hjem, hvor der sidder en mor, der allerede har mistet en søn, en mand eller begge dele, og som nu får indkaldt endnu én til krigstjeneste.
”Broen” er en bog om krigens meningsløshed. Drengene ofrer deres liv – for hvad? Krigen er så godt som forbi, under alle omstændigheder tabt, og de opnår kun at forsinke amerikanerne et par timer ved en betydningsløs bro. Også amerikanske liv sættes til ved broen, bl.a. soldaten, der modigt kommer løbende på broen over mod drengene, råbende, at de skal give op - ”We don’t fight kids”.
Under pseudonymet Manfred Gregor skrev Gregor Dorfmeister i 1958 bogen ud fra egne oplevelser, og den er blevet en moderne klassiker i kraft af sit klare anti-krigsbudskab. Den er let læst, gribende og usentimental, og den kan også den dag i dag illustrere, hvad der kan få soldater til, mod alle odds, at sætte livet på spil i kampen mod overmagten: lydighed, loyalitet, ære, heltemod.
Oversat af Niels Gabe. Aschehoug, 1988. 159 sider
I 2 verdenskrigs allersidste dage får en flok ganske unge tyskere ordre om at forsvare en bro mod amerikanernes fremrykning. En håbløs mission på et tidspunkt, hvor selv officererne åbent må erkende, at krigen umuligt kan vindes.
Anbefalet af bibliotekar Margit Fischer, Århus Kommunes Biblioteker
Lån bogen på
Det er store drenge på bare 16 år fra samme klasse på det lokale gymnasium, der påtager sig denne meningsløse opgave. En løjtnant har ellers opfordret dem til at stikke af, men knægtene har så meget æresfølelse og loyalitet over for den ordre, de har fået, at de står sammen om at blive.
Næste dag, den 2.maj 1945, sætter en lastbil dem af ved broen, deres underofficer lusker bort, og de syv nyindkaldte drenge står alene tilbage med sølle 14 dages militær træning og nul våbenerfaring. Ernst Scholten er en slags lederfigur blandt drengene, og han får organiseret forsvaret af broen ud fra de erfaringer, han nu engang har, nemlig indianerlege.
Da amerikanerne dukker op med panservogne og infanteri på den anden flodbred, går det løs. Det lykkes drengene at holde broen. Ildkampen står kun på i kort tid, men den har voldsomme omkostninger. Kun én af de syv overlever.
I tilbageblik gennem bogen lærer vi drengene bedre at kende. Stærkt indtryk gør kikket ind i hjem, hvor der sidder en mor, der allerede har mistet en søn, en mand eller begge dele, og som nu får indkaldt endnu én til krigstjeneste.
”Broen” er en bog om krigens meningsløshed. Drengene ofrer deres liv – for hvad? Krigen er så godt som forbi, under alle omstændigheder tabt, og de opnår kun at forsinke amerikanerne et par timer ved en betydningsløs bro. Også amerikanske liv sættes til ved broen, bl.a. soldaten, der modigt kommer løbende på broen over mod drengene, råbende, at de skal give op - ”We don’t fight kids”.
Under pseudonymet Manfred Gregor skrev Gregor Dorfmeister i 1958 bogen ud fra egne oplevelser, og den er blevet en moderne klassiker i kraft af sit klare anti-krigsbudskab. Den er let læst, gribende og usentimental, og den kan også den dag i dag illustrere, hvad der kan få soldater til, mod alle odds, at sætte livet på spil i kampen mod overmagten: lydighed, loyalitet, ære, heltemod.
Oversat af Niels Gabe. Aschehoug, 1988. 159 sider
Kommentarer