Anmeldelse
Bridget Jones af Helen Fielding
Hvem er hun så, hende Bridget, der er blevet et ikon og en arketype - hun er sød - så sød, at hun aldrig får sagt ordentligt fra. Hverken over for kolleger, chefer eller familien. Hun er kikset - på den måde, at hun siger det forkerte til de forkerte på det forkerte tidspunkt.
Hvis du har, så vil du føle dig på bølgelængde med Bridget Jones - singlekvinden par excellence.
Med Bridget Jones i hånden er man hensat til en verden med desperate kærestedrømme, kiksede kæresteemner og belastende familieforhold.
Hun bor i London, men kunne for den sags skyld lige så godt bo i København, Ålborg, Odense, New York eller Amsterdam. Hun er 30, men kunne for den sags skyld lige så godt være 25 eller 35.
Bridget Jones er udsprunget af den engelske forfatter og skribent Helen Fieldings fantasi. Først udkom episoderne som klummer i The Independent, og med deres umiddelbare succes var der lagt op til en efterfølgende bogudgivelse. Samt en regulær efterfølger, hvor Bridget er blevet lidt ældre og uendelig lidt klogere.
Hvem er hun så, hende Bridget, der er blevet et ikon og en arketype? Hun er sød - så sød, at hun aldrig får sagt ordentligt fra. Hverken over for kolleger, chefer eller familien. Hun er kikset - på den måde, at hun siger det forkerte til de forkerte på det forkerte tidspunkt.
Bridget er i starten betaget af sin chef – den lækre Danny Cleaver. Han er smart, cool og tjekket – og synes, hun er sexet! Hvad mere kan en kvinde ønske sig?
I hvert fald, at han ikke pludselig har en åleslank kollega gemt på badeværelset, da Bridget kommer for tidligt hjem fra en katastrofal familiesammenkomst (hvor den klamme onkel naturligvis er til stede og til en forandring glor ned i hendes kavalergang). Samt at han ikke pludselig finder ud af, at han ikke rigtig er ”der” i forhold til både Bridget og forhold og efterfølgende trækker sig. Med hjertekval og sorgfulde sange som resultat. Ikke hos ham naturligvis, men hos Bridget.
Heldigvis er der den ulidelige, snobbede, utålelige, umulige advokat Mark D’Arcy. Som slet slet ikke er interesseret i Bridget, som heldigvis heller ikke er interesseret i ham. For han er ulidelig, snobbet, utålelig osv…
Hvis man tager de ting, man selv kunne komme ud for (på en rigtig dårlig dag) og forstørrer dem et par gange, så har man de episoder, som Bridget rages ufrivilligt ud i. Som når hun på sit nye arbejde som reporter (hvor sejt er det lige?) bliver bedt om at rapportere fra en brandstation. Hvorefter hun ender med at kure ned af en brandmandsstang med numsen forrest og lige ind i det altseende kamera – sendt live ud til et publikum på millioner. Okay, måske snarere tusinde, for det er en forholdsvis lille tv-station, hun er ansat på, men alligevel.
Romanerne er vittige, letlæste, fængende og genkendelige. Hvis man ikke er en 30årig solosild, vil Bridgets problemer formeentlig også vække genklang, for de er almene, kvindelige (og mandlige?). Usikkerhed og lavt selvværd er ikke forbeholdt singlerne, men kan optræde i mange aldersgrupper og i forskellige civilstatusser.
Så har du oplevet onklen, eller har du et ødelagt forhold bag dig, så læs Bridget Jones. Det kan være, at du ikke finder Den eneste Ene efter endt læsning, men du er godt underholdt undervejs.
Efterfølgende kan du så kaste dig over ’Nynnes dagbog’, Candace Bushnells ’Sex and the city’, Melissa Banks ’Pigernes håndbog i jagt og fiskeri’ eller romaner af Marian Keyes, Sheila O’Flanagan, Sophie Kinsella, Jennifer Weiner eller Jane Green.
Der er flere, hvor de kommer fra.
Der er håb for singlekvinder ”everywhere”.
Hvem er hun så, hende Bridget, der er blevet et ikon og en arketype - hun er sød - så sød, at hun aldrig får sagt ordentligt fra. Hverken over for kolleger, chefer eller familien. Hun er kikset - på den måde, at hun siger det forkerte til de forkerte på det forkerte tidspunkt.
Hvis du har, så vil du føle dig på bølgelængde med Bridget Jones - singlekvinden par excellence.
Med Bridget Jones i hånden er man hensat til en verden med desperate kærestedrømme, kiksede kæresteemner og belastende familieforhold.
Hun bor i London, men kunne for den sags skyld lige så godt bo i København, Ålborg, Odense, New York eller Amsterdam. Hun er 30, men kunne for den sags skyld lige så godt være 25 eller 35.
Bridget Jones er udsprunget af den engelske forfatter og skribent Helen Fieldings fantasi. Først udkom episoderne som klummer i The Independent, og med deres umiddelbare succes var der lagt op til en efterfølgende bogudgivelse. Samt en regulær efterfølger, hvor Bridget er blevet lidt ældre og uendelig lidt klogere.
Hvem er hun så, hende Bridget, der er blevet et ikon og en arketype? Hun er sød - så sød, at hun aldrig får sagt ordentligt fra. Hverken over for kolleger, chefer eller familien. Hun er kikset - på den måde, at hun siger det forkerte til de forkerte på det forkerte tidspunkt.
Bridget er i starten betaget af sin chef – den lækre Danny Cleaver. Han er smart, cool og tjekket – og synes, hun er sexet! Hvad mere kan en kvinde ønske sig?
I hvert fald, at han ikke pludselig har en åleslank kollega gemt på badeværelset, da Bridget kommer for tidligt hjem fra en katastrofal familiesammenkomst (hvor den klamme onkel naturligvis er til stede og til en forandring glor ned i hendes kavalergang). Samt at han ikke pludselig finder ud af, at han ikke rigtig er ”der” i forhold til både Bridget og forhold og efterfølgende trækker sig. Med hjertekval og sorgfulde sange som resultat. Ikke hos ham naturligvis, men hos Bridget.
Heldigvis er der den ulidelige, snobbede, utålelige, umulige advokat Mark D’Arcy. Som slet slet ikke er interesseret i Bridget, som heldigvis heller ikke er interesseret i ham. For han er ulidelig, snobbet, utålelig osv…
Hvis man tager de ting, man selv kunne komme ud for (på en rigtig dårlig dag) og forstørrer dem et par gange, så har man de episoder, som Bridget rages ufrivilligt ud i. Som når hun på sit nye arbejde som reporter (hvor sejt er det lige?) bliver bedt om at rapportere fra en brandstation. Hvorefter hun ender med at kure ned af en brandmandsstang med numsen forrest og lige ind i det altseende kamera – sendt live ud til et publikum på millioner. Okay, måske snarere tusinde, for det er en forholdsvis lille tv-station, hun er ansat på, men alligevel.
Romanerne er vittige, letlæste, fængende og genkendelige. Hvis man ikke er en 30årig solosild, vil Bridgets problemer formeentlig også vække genklang, for de er almene, kvindelige (og mandlige?). Usikkerhed og lavt selvværd er ikke forbeholdt singlerne, men kan optræde i mange aldersgrupper og i forskellige civilstatusser.
Så har du oplevet onklen, eller har du et ødelagt forhold bag dig, så læs Bridget Jones. Det kan være, at du ikke finder Den eneste Ene efter endt læsning, men du er godt underholdt undervejs.
Efterfølgende kan du så kaste dig over ’Nynnes dagbog’, Candace Bushnells ’Sex and the city’, Melissa Banks ’Pigernes håndbog i jagt og fiskeri’ eller romaner af Marian Keyes, Sheila O’Flanagan, Sophie Kinsella, Jennifer Weiner eller Jane Green.
Der er flere, hvor de kommer fra.
Der er håb for singlekvinder ”everywhere”.
Kommentarer