Anmeldelse
Bravo, Mozart! af Peter Dürrfeld
- Log ind for at skrive kommentarer
En hyldest til Mozart, hans musik og indflydelse på forfatteren og samtidig en drømmeagtig skildring af Mozarts liv og det leben, der omgav ham.
Læseren af denne let svævende roman oplever Mozarts korte, hektiske liv i punktnedslag, fortalt af en nutidig fortæller. Fortælleren foretager en fantasirejse tilbage i tiden, til 1700-tallet. Rent faktisk befinder han sig i et fly over Alperne, hvor han hører Mozart i høretelefonerne. For fortælleren har Mozart altid været et uhåndgribeligt geni, som gemte sig for ham, men med denne rejse tilbage til Mozarts tid, fantaserer han sig til, hvorledes det ville have været at være med ved Mozarts side.
På sidelinjen deltager den neutrale fortæller ved mange af højdepunkterne i Mozarts liv: førsteopførelser, møder mellem fader Leopold og Mozart, Papa Haydn, ægteskabet med Constanze.
Hver side er spækket med musik og beskrivelser af Mozarts musikudfoldelser som komponist, dirigent, kapelmester, pianist og bringer mindelser om filmen ’Amadeus’.
Mozart var et energisk, utrætteligt og muntert menneske, der omgav sig med mange mennesker hele tiden. Kravet fra befolkningen var som næsten nu: man ønskede sprællevende musik, og her var Mozart ufatteligt leveringsdygtig.
Fortælleren kommer rigtig godt omkring omgangstonen blandt de mennesker, der omgav Mozart og formår at holde afstand til handlingerne, men ikke uden en reminder om de hændelser, der senere i tidens løb blev knyttet til Mozarts musik.
Romanen er bygget op som et musikstykke i syv satser. Med Mozarts musik i baggrunden højnes læsningen af denne muntre og lette roman væsentligt.
Vindrose, 1991. 231 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
En hyldest til Mozart, hans musik og indflydelse på forfatteren og samtidig en drømmeagtig skildring af Mozarts liv og det leben, der omgav ham.
Læseren af denne let svævende roman oplever Mozarts korte, hektiske liv i punktnedslag, fortalt af en nutidig fortæller. Fortælleren foretager en fantasirejse tilbage i tiden, til 1700-tallet. Rent faktisk befinder han sig i et fly over Alperne, hvor han hører Mozart i høretelefonerne. For fortælleren har Mozart altid været et uhåndgribeligt geni, som gemte sig for ham, men med denne rejse tilbage til Mozarts tid, fantaserer han sig til, hvorledes det ville have været at være med ved Mozarts side.
På sidelinjen deltager den neutrale fortæller ved mange af højdepunkterne i Mozarts liv: førsteopførelser, møder mellem fader Leopold og Mozart, Papa Haydn, ægteskabet med Constanze.
Hver side er spækket med musik og beskrivelser af Mozarts musikudfoldelser som komponist, dirigent, kapelmester, pianist og bringer mindelser om filmen ’Amadeus’.
Mozart var et energisk, utrætteligt og muntert menneske, der omgav sig med mange mennesker hele tiden. Kravet fra befolkningen var som næsten nu: man ønskede sprællevende musik, og her var Mozart ufatteligt leveringsdygtig.
Fortælleren kommer rigtig godt omkring omgangstonen blandt de mennesker, der omgav Mozart og formår at holde afstand til handlingerne, men ikke uden en reminder om de hændelser, der senere i tidens løb blev knyttet til Mozarts musik.
Romanen er bygget op som et musikstykke i syv satser. Med Mozarts musik i baggrunden højnes læsningen af denne muntre og lette roman væsentligt.
Vindrose, 1991. 231 sider
Kommentarer