En fortryllende bog om et venskab mellem en ung mand og en ældre digter - mellem postbudet Mario og digteren Pablo Neruda. Selve handlingen udspiller sig omkring Nerudas hjem Isla Negra i Chile syd for Valparaiso. Vi befinder os i perioden fra 1969 til Pablo Neruda dør i 1973.
Anbefalet af bibliotekar Agnes Tegen Kristensen, HvidovreBibliotekerne
Antonio Skármeta er født i 1940 i Antofagosta i Chile. Han var i tiden 1967 til 1973 ansat ved Universidad de Chile. Efter militærkuppet i 1973 flygtede han og kom siden til Berlin. Han har skrevet en lang række bøger og er desuden kendt for sit virke som instruktør og manuskriptforfatter.
”To på en gang heldige og helt banale omstændigheder førte i 1969 til, at Mario Jiménez skiftede profession.” Sådan indleder forfatteren denne bog om menneskeskæbner. Det er egentlig meningen, at Mario skal være fisker som de fleste andre på egnen, men Mario er en drømmer og vil det anderledes. Mario er ganske opslugt af de romantiske kærlighedsfilm, han ved hver given lejlighed ser i biografen i San Antonio.
En tilfældighed fører ham til posthuset, hvor han bliver ansat som postbud med det ene formål: at bringe post til den berømte digter, der bor isoleret helt ude ved kysten i sit særprægede hjem Isla Negra. Hver dag er der post til digteren, og der udvikler sig hurtigt et nært venskab mellem den unge Mario og den noget ældre og erfarne Neruda. Så nært bliver deres venskab, at postbudet også må begynde at skrive. De udveksler digte og læser op for hinanden, og Pablo Neruda giver gode råd om poesiens kunst.
Det bliver fatalt for Mario. Han er dybt forelsket i en ung pige Beatriz, og han begynder at citere sine digte for hende. Der er en slange i paradis: Beatriz´ mor. Hun vil ganske enkelt ikke have, at de to møder hinanden, og hun er dybt forarget over, at det unge postbud muligvis misbruger den berømte digters kunst. Og så må Pablo Neruda træde til som mægler.
Der er flere højdepunkter i denne bog. Et af dem er, da Pablo Neruda langt om længe i 1971 får at vide, at han skal modtage nobelprisen i litteratur, og Mario, Beatriz, hendes mor og alle fiskerne følger med på fjernsynet på kroen. De hører don Pablo udtale:” Kun ved en brændende tålmodighed kan vi erobre den strålende stad, der vil give lys, retfærd og værdighed til alle mennesker.”
Kort efter vender Pablo Neruda syg og afkræftet tilbage til Chile. Samtidig foregår der en magtkamp i landet, der ender med, at præsident Allende bliver styrtet ved et militærkup. Pablo Neruda dør den 23.september 1973. Postbudet Mario Jaminez får sin Beatriz.
Det er en meget smuk bog, Antonio Skármeta har skrevet her. Den er et stemningsbillede på det Chile, der var under Allendes regeringstid. Når man som jeg har besøgt egnen omkring Isla Negra står bogen lyslevende for en. Beskrivelsen af befolkningens håb, deres hverdag og deres forventninger er en intens skildring af, hvordan de føler, og hvordan de tænker. Centralt i bogen står Pablo Neruda, hans hustru Mathilde og postbudet Mario.
Bogen findes også i en udgave med titlen: Postbudet og er smukt filmatiseret.
Den er endvidere indlæst som lydbog, udgivet af Danmarks BlindeBibliotek, 1988
Oversat fra spansk af Benedicte Wern efter 'Ardiente paciencia'. Samleren, 1988. 121 sider.
Læs mere:
Pablo Neruda: Sidste digte. Udgivet på dansk 2004
Pablo Neruda: Isla Negra, 2004
Artur Lundkvist: Elegi til Pablo Neruda, 1987
Læs om Antonio Skármeta og andre chilenske forfattere
Lån bogen på 
Kommentarer